Fritfluer (Chloropidae)

En mellemstor familie af meget små til middelstore acalyptrate fluer. De er meget almindelige og træffes på græsser, nogle få besøger blomster. De fleste arter har en skinnende krop, nogle er helt sorte, andre har gule aftegninger på bryst og bagkrop. Det danske navn Fritfluer stammer fra en enkelt art, Oscinella frit, der lever i kornsorter. Frit er en gammel betegnelse for det øverste frø i akset. I både nyere og ældre danske bøger bruges i stedet familienavnet Halmfluer, hvilket er betegnende for en større del af familiens arters larvebiologi.

Familiens medlemmer kan kendes på den store sorte skinnende trekant i panden, der er meget større end den lille trekant bagest, hvor ocellerne sidder. Det gør familien let kendelig. En anden familie, hvis (meget få) medlemmer har skinnende blank, sort og gul krop, er Asteiidae, der adskiller sig ved for acalyptrate fluer unormalt lange vinger.

Larverne lever for det meste i stænglerne af levende planter, især græsser, herunder kornsorter. Men nogle lever i henfaldende organisk materiale, nogle få er rovdyr, der lever af andre insekter, mens nogle få lever i svampe. Arten Thaumatomyia notata (med gule længdestriber på brystet) er kendt for at overvintre som voksen i store mængder på samme sted.

Der er kendt 57 arter i Danmark fordelt på 19 slægter i 2 underfamilier. Bestemmelsen kræver mikroskop, bortset fra enkelte karakteristiske arter. Familien er meget lidt studeret i Danmark.

Nogle få fritfluer er middelstore fluer, som har den almene naturiagttagers interesse. Lipara lucens lever som larve i tagrør, hvor den forårsager standsning af tagrørsskuddets vækst og får tagrørsskuddet til at ende i en hård fortykkelse, kaldet cigargalle. I udlandet (og måske i Danmark) findes fire arter af slægten. Det er kendt, at de to køn af de forskellige arter genkender hinanden ved, at hannerne ’trommer’ i forskelligt rytmemønster på tagrørsstænglerne. En anden middelstor og meget almindelig fritflue er Platycephala planifrons. Det er en rødbrun, glat flue med en meget bred og flad pande. Den lever i stængler af tagrør, hvor den sætter væksten i stå. I Nordamerika, hvor omdannelsen af højdiverse lavtvoksende søbredsplantesamfund til højtvoksende tagrørssumpe er et relativt nyt fænomen, er den foreslået til at blive introduceret fra Europa som et middel til biologisk bekæmpelse af tagrør.