:Strandkålen er en stor busket plante med glatte, kødede, blåduggede stængler og blade.
De nederste bladplader er 20-50 cm lange og krusede.
Blomsterstanden ligner broccoli, inden den springer ud. Kronbladene er 6-9 mm hvide med grøn basis. Frøstanden er en skulpe og består af to dele: nederst et stykke der ligner en stilk; øverste led er kugleformet og 8-10 mm Ø med et enkelt frø i.
:Strandkål bør ikke kunne forveksles med andre danske planter. Den har omtrent samme kulør som Strand-Mandstro, men nærkontakt er afslørende.
Udbredelse
:Strandkål er sjælden i Nordjylland og Vestjylland, men er ellers ret alm. ved kysterne i resten af landet.
Hvornår ses den?
:Blomstring juni til juli, men man lægger mærke til planten allerede inden blomstring på grund af dens størrelse. Efter blomstring er den meget karateristisk med sine kuglerunde skulper.
Tidsmæssig fordeling
af Strandkål baseret på Naturbasens observationer:
:Skulperne spredes bl.a. ved, at de med vindens hjælp kan trille hen ad stranden, de kan også flyde på vandet og spredes ad den vej.
Strandkål har gennem tiderne været brugt som grøntsag, og kan enten spises som broccoli (blomsterstanden inden den springer ud) eller de nye skud kan bleges som ved hvide asparges.
Planten gror villigt i alm. let havejord, så vil man ikke plukke af de vilde planter, kan man let så frøet i haven. Jeg har selv et par store Strandkål i min have. Smagen minder meget om broccoli, dog med en kraftigere kålsmag.
Etymologi.
Crambe kommer af Krmpe, som er det græske ord for kål. Det danske navn er selvforklarende. Maritima er "voksende ved havet".
Levested
:Strandkål vokser på tanggødede, grusede og stenede strandbredder.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
