:Planten er stærkt hvidgråt filtet af tætsiddende stjernehår og bliver indtil 1/2 meter høj og er forgrenet opadtil.
Blomsterne er 4-tallige hvide korsblomster, som på karakteristisk vis er dybt kløvede, så man ser 8 flige i blomsten.
Blomsterne udviler sig nedefra og op, så man ofte ser kredse eller småskærme af udviklede blomster øverst i planten, hvor der så følger mere eller mindre udviklede skulper nedad.
Bladene er ovale og sidder spredt.
Frugten er en oval, tykvægget skulpe. Frøene er skulpen ligger tæt pakkede og er flade med en lidt vinget kant.
:Den lyst gråfiltede fremtræden og de dybt kløvede kronblade er gode bestemmelseskarakterer. Kredsene af udviklede blomster er også et godt vejledende kendetegn.
Udbredelse
:Kløvplade er temmelig almindelig i det meste af landet, men ujævnt udbredt. Den er mest almindelig i områder med grusgrave.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer ultimo maj-august.
Tidsmæssig fordeling
af Kløvplade baseret på Naturbasens observationer:
:KLøvplade er 2-årig eller flerårig. Blomsterne bestøves af insekter og frøene spredes med vinden, når de drysser ud af de modne skulper.
Etymologi:
Berteroa er efter den italienske botaniker Guiseppe Bertero (1789-1831). Incana (latin) betyder hvidgrå og sigter til plantens filtede, grålige fremtræden.
Det danske Kløvplade hentyder til der stærkt kløvede kronblade.
Levested
:Ruderater, vejkanter, grusgrave m.v. - gerne hvor der er noget kalkpåvirkning.
Den er ikke oprindelig i den danske flora, men indslæbt med græsfrøblandinger midt i 1800-tallet.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
