Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Birgit Knudsen
    Foto: Birgit Knudsen
  • Fotograf: Ulrik Hasle Nielsen
    Foto: Ulrik Hasle Nielsen
  • Fotograf: Ulrik Hasle Nielsen
    Foto: Ulrik Hasle Nielsen

Atlas

: Almindelig Gåsemad overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En spinkel glat, blågrøn plante med grundstillet bladroset, hvide blomster og lange og tynde skulper på tynde, udspærrede stilke.

Grundbladedene er æg-lancetformede og helrande. Stængelbladene er ret smalt lancetformede og i reglen helrandede.

Almindelig Gåsemad
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Albert Vejlin Stefansen

Forveksling

: Den kan især forveksles med Svensk Gåsemad.Men denne har grovtakkede/lappede grundblade og takkede stængelblade, større blomster, og er i sin fremtræden lyst grønlig, hvor Almindelig Gåsemad er grågrønlig. Den er et endnu sjældent ukrudt, især på baneterræn.

På afstand kan den forveksles med andre små enårige som Gæslingeblomst, men den kendes let fra denne på de lange, tynde skulper.

Bl.a. Tårnurt og Stivhåret Kalkkarse og også lange tynde skulper, men disse er udpræget opad tiltrykt stænglen.

Udbredelse

: Almindelig i hele landet.
Almindelig Gåsemad - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Gåsemad blomstrer april-maj og visner hen kort efter frugtsætningen.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Gåsemad baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Gåsemad - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Gåsemad - månedlig fordeling

Biologi

: En overvintrende enårig (vinterannuel), der spirer om efteråret og blomstrer i det tidlige forår, og ret hurtigt visner hen efter frugtsætnignen.

Etymologi:

Arabidopsis betyder "lignende Arabis" (Klakkarse). Det latinske artsnavn thaliana er efter den tyske botaniker og læge Johannes Thal (1542-1583).

Det danske navn gåsemad er af den almindelige let nedvurderende navne for planter: Den er mad for gæs og er værdiløs som menneskeføde.

Levested

: Den er oprindelig på tørre bakker og i den grå klit, men findes nu som almindeligt markukrudt landet over, især på lidt sandet-gruset jord.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen 1956 ff., Branner og Korch.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)















Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion) ISBN: 87-02-03032-

De senest indberettede arter i Naturbasen: