Se alle 

 Seneste billeder

  • Fotograf: Hans V. Hansen
    Foto: Hans V. Hansen
  • Fotograf: Mogens Bak
    Foto: Mogens Bak
  • Fotograf: Mogens Bak
    Foto: Mogens Bak

Atlas

: Almindelig Gåsemad overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En spinkel glat, blågrøn plante med grundstillet bladroset, hvide blomster og lange og tynde skulper på tynde, udspærrede stilke.

Grundbladedene er æg-lancetformede og helrande. Stængelbladene er ret smalt lancetformede og i reglen helrandede.

Almindelig Gåsemad
Nyeste foto. Billederne af Almindelig Gåsemad har endnu ikke fået karakterer for identifikation. Giv karakter og vær med til at vælge det bedste ID-foto, som så vises her. Foto: Mogens Bak

Forveksling

: Den kan især forveksles med Svensk Gåsemad.Men denne har grovtakkede/lappede grundblade og takkede stængelblade, større blomster, og er i sin fremtræden lyst grønlig, hvor Almindelig Gåsemad er grågrønlig. Den er et endnu sjældent ukrudt, især på baneterræn.

På afstand kan den forveksles med andre små enårige som Gæslingeblomst, men den kendes let fra denne på de lange, tynde skulper.

Bl.a. Tårnurt og Stivhåret Kalkkarse og også lange tynde skulper, men disse er udpræget opad tiltrykt stænglen.

Udbredelse

: Almindelig i hele landet.
Almindelig Gåsemad - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Gåsemad blomstrer april-maj og visner hen kort efter frugtsætningen.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Gåsemad baseret på Naturbasens observationer:
Fænologi for Almindelig Gåsemad: flest observationer i uge 19, 90 % fra april til juni

Biologi

: En overvintrende enårig (vinterannuel), der spirer om efteråret og blomstrer i det tidlige forår, og ret hurtigt visner hen efter frugtsætnignen.

Etymologi:

Arabidopsis betyder "lignende Arabis" (Klakkarse). Det latinske artsnavn thaliana er efter den tyske botaniker og læge Johannes Thal (1542-1583).

Det danske navn gåsemad er af den almindelige let nedvurderende navne for planter: Den er mad for gæs og er værdiløs som menneskeføde.

Levested

: Den er oprindelig på tørre bakker og i den grå klit, men findes nu som almindeligt markukrudt landet over, især på lidt sandet-gruset jord.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen 1956 ff., Branner og Korch.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)















Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion) ISBN: 87-02-03032-

De senest indberettede arter i Naturbasen: