:En lav, glat plante med grundstillet bladroset, fra hvilket der udgår 5-15 cm. lange , nedliggende grenede stængler med fjersnitdelte blade og små, kortstilkede hvide blomster samlet i små, tætblomstrede klaser, som virker sidestillede; de sidder ikke i bladhjørnerne, men på den modsatte side af stænglen over for bladene. Stænglen er faktisk skudkæder sammensat af flere skud hver med en blomsterklase for enden, og hvor længdevæksten føres videre af sideskud i hjørnet af det blad, der sidder i samme højde som blomsterstanden.
Skulpen er nyreformet og har rynket og takket overflade. Den er torummet med et frø i hvert rum, men falder ved modenhed af som et hele uden at lukke sig op.
:Trods sin uanseelighed er Ravnefod en karakteristisk plante.
Den har sit danske navn efter frugtens form.
Liden Ravnefod ligner, men er håret og ildelugtende og med blomsterstilk længere end blomsterne og med mere rundagtigere og svagere og mere regelmæssigt vortet overflade.
Udbredelse
:Ravnefod er sjælden i Danmark. Den findes i nogle store byer og havnebyer. Et klassisk voksested er brolægningen i gaden oven for havnen på Christiansø.
Den er med stor sandsynlighed indslæbt fra Syd- eller Centraleuropa.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer juli-august og er svær at få øje på, men dog ret let at kende.
Tidsmæssig fordeling
af Ravnefod baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:En enårig plante, hvis frø spredes med færdslen.
Den har sit danske navn efter frugtens form.
Slægtsnavnet Coronopus er af latin korone=krage og pus=fod, altså kragefod sigtende til frugtens form. Artsnavnet squamatus betyder skællet og sigter til skulpernes udseende.
Levested
:Ravnefod er en ruderatplante, der vokser på stærkt gødet, kvælstofrig bund, f.eks. på gårdspladser mellem brosten og på fælleder hvor kreaturerne færdes og spreder frøene med klovene.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
