:En lille (kropslængde 10-17 mm) og kraftig bygget løvgræshoppe. Grøn med tætte fine prikker. Benene er lange og tynde, og kan være brunlige til rødlige på de yderste led. Øjnene er mørke til rødlige. Antennerne er gulgrønne med sorte ringe. Vingerne er korte og strækker sig ikke længere tilbage end en fjerdedel af bagkroppens længde. Hunnens læggebrod er ca. 8 mm lang, bred og har en lighed med en krumkniv. Nymfen ligner den voksne.
:Kan næppe forveksles med andre danske græshopper. Dog bliver nymfer af Stor Grøn Løvgræshoppe meget ofte forvekslet med Krumknivgræshoppe, da denne også er tæt besat med sorte prikker. De to arter ligner dog kun hinanden overfladisk.
Udbredelse
:Blev tidligere regnet for ret lokalt forekommende i Danmark, men den har sandsynligvis blot været overset. Den er udbredt og almindelig i hele landet, på nær dele af Vest- og Nordjylland.
Hvornår ses den?
:Nymfer kan ses maj-august,mens voksne ses juli-november
Tidsmæssig fordeling
af Krumknivgræshoppe baseret på Naturbasens observationer:
:Lever af planteføde, så som blade fra brombær, brændenælde, eg o.l. Den tager også små insekter som bladlus. Hos krumknivgræshoppe synger både han og hun, hvilket ingen andre danske løvgræshopper gør.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
