:10-22 mm. Hunnen en del større end hannen. Normalt grøn med grålig ryg, men farven varierer en del. Hannens vinger strækker sig næsten ud til bagkropsspidsen, hunnens vinger knap nok til midten af bagkroppen. Nymfen ligner den voksne. Pronotums sidekøle er næsten lige eller let indadbuede.
:Arten varierer en del i farven og kan være helt grøn uden grålig ryg, den kan være brun og endda lyserød og lilla. Den kan være langvinget lidt længere sydpå.
Forveksling
:Kan forveksles med Strandengsgræshoppe og Stor Enggræshoppe, der dog begge har længere vinger og helt lige sidekøle på pronotum. Nymfen kan i små stadier være umulig at skelne fra andre markgræshoppenymfer.
Pseudochorthippus montanus ligner Enggræshoppen meget. Kun hunnen er let at kende, idet læggerørets klapper er markant længere hos montanus. Arten er endnu ikke fundet i Danmark, men den findes flere steder i Skåne og Schleswig-Holstein, så det er en mulighed at den blot er overset her i landet.
Udbredelse
:Den er udbredt og meget almindelig i næsten hele Danmark, men mangler på nogle øer og nogle steder i Nordvestjylland.
Hvornår ses den?
:Nymfer kan træffes fra maj og den voksne græshoppe fra juni til oktober
Tidsmæssig fordeling
af Enggræshoppe baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Lever af planteføde. Synger om dagen og nogle gange også om aftenen. Æggene lægges i jord eller sand. De klækkes året efter.
Levested
:Den forekommer især på fugtige lokaliteter f.eks. enge og moser, men kan også træffes på tørre lokaliteter, selv i klitter.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
