Figur 1. Figuren viser radialfeltet (rød) hos hunner af Stor Enggræshoppe øverst og Strandengsgræshoppe nederst. Hannens vinger ser lidt anderledes ud, men de samme træk ved radialfeltet går igen.
:12-22 mm. Hunnen størst. Normalt lysebrun med endu lysere vinger. Vingerne strækker sig både hos hannen og hunnen lige ud til bagkropsspidsen. Hos hunnen er der som regel en hvid og sort stribe langs vingernes kant. Pronotums sidekøle er lige. Har som de andre Chorthippus-arter en karekteristisk udvidelse på vingernes forrand, der dog kun er svagt udviklet hos Strandengsgræshoppe.
:Kan meget let forveksles med Stor Enggræshoppe og Enggræshoppe.
Stor enggræshoppe ligner meget, men kendes på radialfeltets udseende. Hos Strandengsgræshoppe er radialfeltet bredt yderst og smalt inderst, og overgangen er meget pludselig. Hos Stor enggræshoppe er det meget mere jævnt udvidet og er ikke så bredt yderst.
Enggræshoppe har meget kortere vinger.
De øvrige Chorthippus-arter har ikke lige sidekøle.
Udbredelse
:Er udbredt og almindelig langs de fleste af vores kyster. Den kan dog også findes ret langt inde i landet bla. i Midtjylland.
Hvornår ses den?
:Nymfen fra maj og den voksne fra juni til oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Strandengsgræshoppe baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Lever af planteføde. Synger om dagen og er kendt for den meget specielle friersang. Æggende lægges i jorden.
Levested
:Lever mest på strandenge, men også mange andre kystnære lokalitetstyper som klitter. Den kan også findes inde i landet langs åer og søbreder.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.