Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jon Poulsen
    Foto: Jon Poulsen
  • Fotograf: Jørn Lausen
    Foto: Jørn Lausen
  • Fotograf: Jan Østergaard
    Foto: Jan Østergaard

Kendetegn

: Slægten Chorthippus består af ret små græshopper, der måler mellem 11 og 26 mm. Chorthippus kendes fra andre slægter af små markgræshopper på den karakteristiske udvidelse på forranden af vingerne. De tre lignende slægter Omocestus, Stenobothrus og Myrmeleotettix har en helt lige forrand på vingerne. Slægten Pseudochorthippus, i Danmark kun repræsenteret med Enggræshoppe, har samme udvidelse som Chorthippus, men kendes på de betydeligt kortere vinger.

Med sine otte arter er Chorthippus den artsrigeste græshoppeslægt i Danmark. Arterne er fordelt på to underslægter.

Seks af arterne har indadbøjede sidekøle på pronotum (Underslægt Glyptobothrus). Fire af dem er meget svære at adskille: Almindelig (brunneus), Syngende (biguttulus), Sydlig (mollis) og Jysk Markgræshoppe (jutlandica). Dette artskompleks er kendt som biguttulus-gruppen og adskiller sig morfologisk kun på hannernes vingeribber (hunnerne ens), samt antallet af mikroskopiske tappe på lårets inderside. De fire arter har dog meget forskellige kaldesange, og er på det punkt nemme at adskille. De to sidste danske repræsentanter for Glyptobothrus-underslægten er Solgræshoppe (apricarius) og Steppegræshoppe (vagans), der begge har større ører end biguttulus-gruppen. Steppegræshoppe ligner overfladisk biguttulus-gruppen, mens Solgræshoppe ret tydeligt adskiller sig på den mere ensfarvede brune farve, kortere vinger, samt kraftigt udvidet medialfelt i vingen.

De resterende to Chorthippus-arter har næsten helt lige sidekøle (Underslægt Chorthippus): Strandengsgræshoppe (albomarginatus) og Stor Enggræshoppe (dorsatus). De kan være svære at adskille, men kan altid kendes på radialfeltets udseende. .

Chorthippus sp.
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Svend Hansen

Variation

: Mange af arterne varierer kraftigt i farven.

Forveksling

: Chorthippus-arterne kan forveksles med arter fra slægterne Omocestus, Stenobothrus og Myrmeleotettix der dog har en helt lige forrand på vingerne. I Omocestus-slægten findes 3 arter i Danmark: Lynggræshoppe (O. viridulus), Lille lynggræshoppe (O. haemorrhoidalis) og Rødbenet Lynggræshoppe (O. rufipes). Stenobothrus og Myrmeleotettix har hver en repræsentant i Danmark: S. lineatus og Køllegræshoppe (M. maculatus).

Enggræshoppe (Pseudochorthippus parallelus) var tidligere placeret i Chorthippus-slægten, men placeres nu i Pseudochorthippus.

Mange af Chorthippus-arterne forveksles meget let med hinanden.

Udbredelse

: Mange af de almindelige arter, eksempelvis Almindelig Markgræshoppe og Strandengsgræshoppe, er udbredt i hele Danmark. Andre findes kun på få lokaliteter, eksempelvis Steppegræshoppe og Sydlig Markgræshoppe.
Chorthippus sp. - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Nymferne kommer frem i maj.

Solgræshoppe er normalt den første der bliver voksen, og kan ses og høres fra starten af juni. Almindelig Markgræshoppe er normalt den art der holder længst, ud og kan ses til november.

Tidsmæssig fordeling

af Chorthippus sp. baseret på Naturbasens observationer:
Chorthippus sp. - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Chorthippus sp. - månedlig fordeling

Biologi

: Alle arterne lever af planteføde. De synger på varme og solrige dage. Alle arterne lægger æg i jord eller sand. Æggene overvintrer en gang.

Levested

: Man kan finde Chorthippus-arter på stort set alle slags lokaliteter.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Ole Fogh Nielsen: de danske græshopper, Apollo books

De senest indberettede arter i Naturbasen: