:8-14 mm. En lille, men ret kraftigt bygget art. Den er dog noget mere elegant bygget end de andre danske arter i slægten. Farven varierer kraftigt, og kan være mange kombinationer af brun, grå, sort og hvid. Pronotum strækker sig langt ud over bagkropsspidsen. Vingerne strækker sig lige så langt bagud som pronotum og arten flyver godt. Pronotums overside er flad. Midterkølen er svagt udviklet.
:Der findes ofte individer, hvor pronotum kun lige strækker sig til bagkropsspidsen. Denne variant kan ikke flyve.
Forveksling
:Kan forveksles med de andre danske arter i slægten.
Almindelig, Toplettet, og Langhornet Torngræshoppe har dog et kortere pronotum, der kun strækker sig ud til bagkropsspidsen. Da Sump-torngræshoppe kan have kort pronotum kan det være mere svært at adskille den fra de 3 andre arter. Dog har de alle tre et opadkrummet pronotum med tydeligt udviklet midterkøl.
Syd for os findes den nærmest identiske Storøjet Torngræshoppe (Tetrix ceperoi). Denne art har dog større øjne www.flickr.com.... Den findes primært i klitlavninger på de Østfrisiske Øer i Nordtyskland og Holland, men kan også optræde som pionerart i grusgrave og lignende. Den kendes ikke fra de Nordfrisiske Øer i Schleswig-Holstein, men man bør stadig være opmærksom på arten på de danske vadehavsøer, og evt. i grusgrave i landets sydligste egne.
Udbredelse
:Udbredt og almindelig i det meste af Danmark.
Hvornår ses den?
:Da arten overvintrer, kan den ses fra det bliver varmt om foråret og koldt om efteråret. Kun i en periode midt på sommeren, efter æglægning, er den fraværende.
Tidsmæssig fordeling
af Sump-Torngræshoppe baseret på Naturbasens observationer:
:Lever af planteføde, især mosser og alger. Arten frembringer ingen kaldesang. Æggene lægges i jorden. De klækkes efter ca. 4 uger.
Sump-Torngræshoppe lever som de andre Tetrix-arter af plantekost, blandt andet mosser. Den frembringer ingen sang. Æggene lægges i det sene forår og forsommer, hvorefter nymferne klækker efter et par uger. De overvintrer enten i et af de sidste stadier eller som voksne.
Arten flyver godt, og er desuden en god svømmer. Den sidder ofte på kanten af søer, damme og vandløb, og springer i når den forstyrres.
Levested
:Lever ved fugtige lokaliteter tæt på søer, åer og lignende.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
