:18-27 mm. Læggebrod op til 15 mm, med en tyk spids. Cerci lange. Hannen er ofte større end hunnen. Meget kraftigt bygget. Glinsende sort. Forvingerne strækker sig næsten ud til bagkropsspidsen. Forrest på vingerne er en gulbrun tegning.
Variation
:Tilføj tekst her...
Forveksling
:Markfårekylling kan forveksles med Gryllus bimaculatus og Husfårekylling. Gryllus bimaculatus har fuldt udviklede bagvinger, mens Husfårekylling er lysebrun og desuden mindre og mere spinkelt bygget.
Udbredelse
:Markfårekylling er i Danmark kun fundet på det sydlige Bornholm. Den er ikke fundet der siden 1957 og regnes desværre som uddød i Danmark.
Hvornår ses den?
:Nymfen fra juni til maj efter en overvintring. Den voksne fra maj til juli.
Biologi
:Lever både af planteføde og andre insekter. Hannen synger (pipper) dag og nat i åbningen af sin hule. Hannerne er meget terriroriale og hvis de mødes kæmper de voldsomme kampe om territorier, og nogle gange dræbes den ene fårekylling i kampene. Æggene lægges om foråret i jord eller sand og klækkes efter få uger. Nymferne overvintrer i en selvgravet gang. Om foråret bliver nymferne voksne.
Levested
:Forekommer udelukkende på varme og tørre lokaliteter som klitter, heder og overdrev.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
