:16-24 mm. Læggebrodden der normalt er helt sort, er opadbøjet og måler op til 12 mm. Græshoppen er som regel spættet og ensfarvet gråbrun. Vingerne strækker sig et godt stykke ud over bagkropsspidsen. Undersiden er normalt gul.
Platycleis-slægten var tidligere slået sammen med Metrioptera-slægten. Vi har 2 Metrioptera-arter i Danmark: Hedegræshoppe og Cikadegræshoppe.
:Oversiden af hoved og pronotum kan være gulbrun, lysebrun, rødbrun eller grøn.
Forveksling
:Hedegræshoppe og Vortebider.
Hedegræshoppens sang minder så meget om Sandgræshoppens, at det kan være umuligt at høre forskel. Hedegræshoppe kan i sjældne tilfælde være langvinget og så ligner de også hindanden en del. Hedegræshoppe er dog som regel mørkere end Sandgræshoppe.
Vortebidernymfen ligner nymfen af Sandgræshoppe, men hos Vortebider har pronotums overside midterkøl. Hos Sandgræshoppe er det kun den bagerste halvdel der har midterkøl.
Udbredelse
:Arten er ret sjælden i Danmark, og kendes kun fra nogle få, vidt adskilte lokaliteter. Den forekommer på Bornholm og Christiansø, Tisvilde-området, flere lokaliteter mellem Røsnæs og Sjællands Odde, Nordsamsø, Anholt, Ulvshale på Møn, Brunddragene på Lolland, og Ristinge på Langeland.
Der er også gamle fund fra København, samt et enkelt jysk fund i 1958 på Randbøl Hede.
Flere af de kendte bestande er opdaget de sidste 20 år, og det må forventes at den stadig kan være overset på kystlokaliteter i det sydøstlige Danmark.
Hvornår ses den?
:Nymferne kan ses fra maj og de voksne fra juli til oktober. Det ser ud til, at nymferne på lokaliteter der bliver meget varme tidligt på året, kan komme frem allerede i marts.
Tidsmæssig fordeling
af Sandgræshoppe baseret på Naturbasens observationer:
:Lever både af planter og dyr, og kan endda tage voksne Markgræshopper. Den synger på varme og solrige dage, men også om natten. Om natten lyder sangen meget anderledes, end den gør om dagen. Æggene lægges i plantestængler eller i sand, og de overvintrer kun én gang.
Levested
:Forekommer på varme og solrige steder som klitter, heder, overdrev, tørre strandenge og kystskrænter. Den opholder sig i den lave vegetation eller på jorden.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
