Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Dorte Bejerholm
    Foto: Dorte Bejerholm
  • Fotograf: Morten Kofoed-Hansen
    Foto: Morten Kofoed-Hansen
  • Fotograf: Eva Ekbrant
    Foto: Eva Ekbrant

Kendetegn

: 14-22 mm. Læggebrod op til 14 mm. Cerci lange. Gulbrun med sort mønster på hoved og pronotum. Forvingerne strækker sig til bagkropsspidsen. Bagvingerne er meget længere end forvingerne og strækker sig et godt stykke ud over bagkropsspidsen. Nymfen ligner den voksne.
Husfårekylling
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Peter Christensen

Variation

: Den brune farve varierer en smule.

Forveksling

: Markfårekylling og Gryllus bimaculatus er begge meget kraftigere bygget og er glinsende sorte.

Udbredelse

: Var tidligere udbredt i hele Danmark, men efterhånden meget sjælden. Den stammer fra Mellemøsten og Nordafrika, men har været kendt fra Danmark siden Middelalderen.
Husfårekylling - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Kan træffes året rundt.

Tidsmæssig fordeling

af Husfårekylling baseret på Naturbasens observationer:
Husfårekylling - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Husfårekylling - månedlig fordeling

Biologi

: Lever af planteføde, andre insekter, affald og hvad den ellers kan finde. æg lægges i sprækker og revner og klækkes efter få uger.

Levested

: I Danmark lever den næsten kun indendørs i huse, bagerier, svømmehaller og lignende. Om sommeren kan den træffes udendørs, hvor den dog normalt ikke kan yngle, med mindre særlige forhold gør sig gældende. Således var der i en årrække en stor koloni ved Bromme Plantage, der tydeligvis var en ynglekoloni. Her kunne hele sommeren og ud på efteråret over høres mange hanner, der sad ved hver sit hul og kaldte, ligesom der kunne observeres mange hunner og ungdyr. Stedet var en stor losseplads med store mængder organisk affald, der under nedbrydningsprocessen producerede varme, hvilket åbenbart var tilstrækkelig til, at denne varmekrævende art kunne etablere en egentlig ynglekoloni, ligesom der var rigelig med føde. Kolonien forsvandt, da lossepladsen blev ryddet og overdækket med jord engang i begyndelsen af 2000erne.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Ole Fogh Nielsen: De danske græshopper, Apollo Books

De senest indberettede arter i Naturbasen: