Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Erland Nielsen
    Foto: Erland Nielsen
  • Fotograf: Dorte Jordand
    Foto: Dorte Jordand
  • Fotograf: else dilbjerg
    Foto: else dilbjerg

Kendetegn

: 13-24 mm. Hunnen størst. Farven varierer, men er som regel brunlig med grøn overside. Den har aldrig rød bagkropsspids. Issen med længdefure. Vingerne strækker sig ca. ud til bagkropsspidsen.

En ting, som adskiller Omocestus-arterne fra Chorthippus-arterne er, at Omocestus-arternes forvinger har en lige rand. Hos Chorthippus-arterne er der en tydelig udvidelse nær basis.

Lynggræshoppe
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Klaus Thommesen

Variation

: Varierer ret meget og kan f.eks. være helt grøn, helt brun, eller endda lilla og lyserød.

Forveksling

: Kan forveksles med mange andre markgræshopper.

Rødbenet Lynggræshoppe ligner og kan i nogle tilfælde være svær at adskille fra Lynggræshoppe. Hannen og ofte også hunnen hos denne art har dog en markant rød bagkropsspids, som Lynggræshoppe altid mangler, og palpernes sidste led er kridhvidt. Den mangler også længdefuren på issen. Den er ofte meget mørkere farvet end Lynggræshoppe. Rødbenet Lynggræshoppe er kun kendt fra Romsø ud for Kerteminde samt Thurø Rev ved Svendborg, men det er sandsynligt at arten også findes enkelte andre steder i landet, da den er udbredt i Skåne. Kun på Thurø Rev forekommer de to arter sammen.

Lille Lynggræshoppe er mindre, har rødgul bagkropsspids, vinkelbøjede sidekøle på pronotum og mangler længdefuren på issen. Kun kendt fra Mols Bjerge og Helgenæs, men kan muligvis være overset få andre steder.

Chorthippus-arterne har en karakteristisk udvidelse forrest på vingernes rand.

Køllegræshoppe har samme lige rand på vingerne, men har kølleformede antenner, vinkelbøjede sidekøle på pronotum og rød bagkropsspids.

Udbredelse

: Udbredt i hele Danmark, men ret spredt på øerne. Den er meget almindelig i Jylland og på Bornholm.
Lynggræshoppe - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Nymfen fra maj. Den voksne er tidligt fremme og kan findes fra begyndelsen af juni til oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Lynggræshoppe baseret på Naturbasens observationer:
Lynggræshoppe - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Lynggræshoppe - månedlig fordeling

Biologi

: Lever af planteføde. Synger om dagen. Æggene lægges i jord eller sand, og de overvintrer en gang. Lynggræshoppen er en god flyver, der kan flyve mange meter.

Levested

: Arten er ikke kræsen med hensyn til levested, men oftest vil man også kunne finde Hedelyng på lokaliteterne, selvom det også tit ikke er tilfældet. Typiske levesteder er på fugtige områder som f.eks. våde heder, moser og enge. Den kan også mere sjældent findes på tørre lokaliteter som klitter og tørre heder.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Ole Fogh Nielsen: De danske græshopper, Apollo Books

Danmarks Fauna, Kakerlakker, Græshopper og Ørentviste.

De senest indberettede arter i Naturbasen: