:13-24 mm. Hunnen størst. Farven varierer, men er som regel brunlig med grøn overside. Den har aldrig rød bagkropsspids. Issen med længdefure. Vingerne strækker sig ca. ud til bagkropsspidsen.
En ting, som adskiller Omocestus-arterne fra Chorthippus-arterne er, at Omocestus-arternes forvinger har en lige rand. Hos Chorthippus-arterne er der en tydelig udvidelse nær basis.
:Varierer ret meget og kan f.eks. være helt grøn, helt brun, eller endda lilla og lyserød.
Forveksling
:Kan forveksles med mange andre markgræshopper.
Rødbenet Lynggræshoppe ligner og kan i nogle tilfælde være svær at adskille fra Lynggræshoppe. Hannen og ofte også hunnen hos denne art har dog en markant rød bagkropsspids, som Lynggræshoppe altid mangler, og palpernes sidste led er kridhvidt. Den mangler også længdefuren på issen. Den er ofte meget mørkere farvet end Lynggræshoppe. Rødbenet Lynggræshoppe er kun kendt fra Romsø ud for Kerteminde samt Thurø Rev ved Svendborg, men det er sandsynligt at arten også findes enkelte andre steder i landet, da den er udbredt i Skåne. Kun på Thurø Rev forekommer de to arter sammen.
Lille Lynggræshoppe er mindre, har rødgul bagkropsspids, vinkelbøjede sidekøle på pronotum og mangler længdefuren på issen. Kun kendt fra Mols Bjerge og Helgenæs, men kan muligvis være overset få andre steder.
Chorthippus-arterne har en karakteristisk udvidelse forrest på vingernes rand.
Køllegræshoppe har samme lige rand på vingerne, men har kølleformede antenner, vinkelbøjede sidekøle på pronotum og rød bagkropsspids.
Udbredelse
:Udbredt i hele Danmark, men ret spredt på øerne. Den er meget almindelig i Jylland og på Bornholm.
Hvornår ses den?
:Nymfen fra maj. Den voksne er tidligt fremme og kan findes fra begyndelsen af juni til oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Lynggræshoppe baseret på Naturbasens observationer:
:Lever af planteføde. Synger om dagen. Æggene lægges i jord eller sand, og de overvintrer en gang. Lynggræshoppen er en god flyver, der kan flyve mange meter.
Levested
:Arten er ikke kræsen med hensyn til levested, men oftest vil man også kunne finde Hedelyng på lokaliteterne, selvom det også tit ikke er tilfældet. Typiske levesteder er på fugtige områder som f.eks. våde heder, moser og enge. Den kan også mere sjældent findes på tørre lokaliteter som klitter og tørre heder.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
