:30-54 mm. Meget stor. Der forekommer to former, den vandrende og den fastboende form. Den vandrende form er som regel brunlig, mens den fastboende som regel er grønlig. Vingerne er meget lange og strækker sig langt ud over bagkropsspidsen, længst hos den vandrende form. Vingerne er brunlige med mørke pletter.
:Kan forveksles med Sumpgræshoppe, der dog er mindre.
Pga. dens store størrelse kan den forveksles med løvgræshopperne Vortebider, Stor grøn løvgræshoppe og Syngende løvgræshoppe der dog som alle løvgræshopper har meget lange og tynde antenner.
Ligner desuden Ørkenvandregræshoppe (Schistocerca gregaria) der sælges som foder til krybdyr her i Danmark. Den lever naturligt i Nordafrika. Ligesom den Almindelige vandregræshoppe, forekommer der også to former, den vandrende og den fastboende, hos denne art.
Udbredelse
:Er fundet spredt i hele landet efter vandringer sydfra. I nyere tid er der fundet et eksemplar ved Gedser i 2002, et ved Grenå 2007 og et ved Rønne 2010.
Hvornår ses den?
:I dens naturlige udbredelsesområde ses nymfen fra maj. De voksne af den fastboende form ses fra juni til oktober. Hen på sensommeren kan der opstå vandringer.
Tidsmæssig fordeling
af Almindelig Vandregræshoppe baseret på Naturbasens observationer:
:Lever af planteføde. Synger ikke. Æggene lægges i jorden og klækkes året efter. Den vandrende form foretager vandringer som er det vandregræshopper er kendt for.
Levested
:Lever ikke i Danmark, men kan ende heroppe efter vandringer sydfra.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
