:11-15 mm. Læggebrodden, der er opadbøjet, bliver op til 11 mm lang. Hannens cerci er krogformede. Græshoppen er lysegrøn med gule øjne og en gul eller brun rygstribe. Vingerne strækker sig lidt ud over bagkroppens spids.
:I Danmark findes kun en anden art i slægten, Meconema meridionale. Denne art er nyindvandret og stadig sjælden, men vil sandsynligvis sprede sig de kommende år. Den kendes let fra Egegræshoppen på de meget korte vinger.
Krumknivgræshoppe og Sivgræshoppe er begge små, grønne løvgræshopper, og forveksles af og til med Egegræshoppe. Ligheden er dog kun overfladisk.
Udbredelse
:Egegræshoppe er meget almindelig på øerne, og i Midt-, Øst- og Sydjylland. Den mangler eller er sjælden i Nord- og Vestjylland.
Hvornår ses den?
:Egegræshoppe er sent fremme, og nymfen ses fra sidst i maj, mens den voksne findes fra august til begyndelsen af november.
Tidsmæssig fordeling
af Egegræshoppe baseret på Naturbasens observationer:
:Den lever mest af smådyr som eksempelvis bladlus, men den spiser også plantekost. Æggene lægges i barkrevner og klækkes normalt året efter. Den flyver godt og tiltrækkes af lys, hvorfor den ofte kommer til lyslokning og forvilder sig indendøre. Artens sangmetode er unik blandt danske græshopper. I stedet for at stridulere trommer den med bagbenene mod underlaget, som regel et blad eller en gren. Sangen høres kun om natten og er meget lydsvag. Det eneste andet danske medlem af slægten, Meconema meridionale, synger på samme måde. Begge Meconema-arter kommer gerne til rødvinssnore.
Levested
:Egegræshoppe lever især i skove, krat, haver og parker og opholder sig især på egetræer, men også på andre løv- og nåletræer. Den kommer sjældent ned til jorden.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
