:13-22 mm. Hunnen størst. Normalt brunlig. Vingerne strækker sig ud til bagkropsspidsen, der er rød. Øregangen, der sidder forrest på bagkropssiden, er bred. Ligner meget græshopperne fra Biguttulus-gruppen.
Navnet må man ikke forveksle med Blåvinget Steppegræshoppe, som er en anden art, der ikke er tæt beslægtet med Steppegræshoppe.
:Steppegræshoppe kan forveksles med Almindelig, Sydlig, Jysk og Syngende Markgræshoppe (biguttulus-gruppen). De har dog alle en smallere øregang end Steppegræshoppe. Det bedste kendetegn er imidlertid de meget forskellige kaldesange.
Solgræshoppen har også bred øregang, men kendes på det kraftigt udvidede mediafelt, hvor Steppegræshoppens er normalt. De to arter kan dog ikke træffes på samme lokalitet her i landet, da deres udbredelsesområde ligger ret langt fra hinanden.
Udbredelse
:Arten blev fundet første gang i Ålbæk Klitplantage i 1965. Den er udbredt og almindelig fra denne lokalitet og nordpå til Skagen. Den nærmeste bestand er i det nordlige Tyskland, så den danske bestand er totalt isoleret. Det er mystisk, hvordan den er havnet i Nordjylland. Der er sandsynligvis tale om en reliktbestand, men det kan heler ikke udelukkes at arten er blevet tilfældigt indslæbt til området.
Hvornår ses den?
:Nymfen kan ses fra maj og den voksne græshoppe fra juli til oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Steppegræshoppe baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Lever af planteføde, f.eks. forskellige græsser. Synger på varme og solrige dage. Æggene lægges i jord eller sand og klækkes følgende forår.
Levested
:Lever udelukkende på varme og tørre lokaliteter som klitter, heder og overdrev med lav bevoksning.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
