Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Hjalte Kjærby
    Foto: Hjalte Kjærby
  • Fotograf: Hjalte Kjærby
    Foto: Hjalte Kjærby
  • Fotograf: Ole Bidstrup
    Foto: Ole Bidstrup

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. Figuren viser radialfeltet (rød) hos hunner af Stor Enggræshoppe øverst og Strandengsgræshoppe nederst. Hannens vinger ser lidt anderledes ud, men de samme træk ved radialfeltet går igen.

Kendetegn

: Vores største Chorthippus. 14-26 mm, hunnen væsentligt større end hannen. Forekommer i en række farvevariationer, alle som regel med brun, grålig og sjældnere lysegrøn grundfarve. Oversiden er ofte mørkegrøn. Vingerne strækker sig ud til eller lidt ud over bagkropsspidsen, der hos hannen er rød. Pronotums sidekøle er næsten lige, med en meget svag indbugtning i prozonen.
Stor Enggræshoppe
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Hjalte Kjærby

Variation

: Varierer en smule, og kan være brun, grøn eller lysebrun.

Forveksling

: Enggræshoppe og Strandengsgræshoppe har begge lige eller næsten lige sidekøle på pronotum.

Enggræshoppe har kortere vinger, der hos hannen knap nok når bagkropsspidsen, og hos hunnen kun til midten af bagkroppen.

Strandengsgræshoppe er en nær slægtning, der ligner meget. Nøglekendetegnet mellem de to arter er, at radiafeltet på forvingen hos Strandengsgræshoppe er smalt inderst og bredt yderst og overgangen er meget pludselig. Hos Stor Enggræshoppe udvider det sig jævnt og er ikke så bredt yderst. Se eventuelt figur 1. Derudover er pronotums sidekøle på Strandengsgræshoppe endnu mere lige, og hannen har aldrig rød bagkropsspids. De to arter optræder begge i et stort antal farvevarianter. Der er dog kun et meget begrænset overlap arterne imellem, og med nok erfaring kan de i langt de fleste tilfælde adskilles alene på helhedsindtrykket.

Udbredelse

: Arten er sjælden i Danmark. Den findes flere steder fra København og nordpå i Nordsjælland: Tisvilde-Asserbo-Melby-området, Rusland, Strødam Engsø, Lille Lyngby, Jægerspris Nordskov, Jægersborg Dyrehave samt på to lokaliteter i Rørvig i Nordvestsjælland og på Orø.

Tidligere er den fundet flere steder i Sydøstdanmark, men er gået kraftigt tilbage og er nu forsvundet fra næsten hele sit udbredelsesområde. Den frygtes uddød fra sin sidste kendte jyske lokalitet nær Ry. Arten blev i 2021 genfundet på Fyn midt i Assens by. Det er ikke umuligt at arten kan være overset flere steder i sit tidligere udbredelsesområde, og man bør holde øjne og især ører åbne på egnede lokaliteter.

Stor Enggræshoppe - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Nymfen fra juni og den voksne fra sent i juli til oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Stor Enggræshoppe baseret på Naturbasens observationer:
Stor Enggræshoppe - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stor Enggræshoppe - månedlig fordeling

Biologi

: Lever af planteføde. Æggene lægges i jord eller sand og klækkes året efter.

Levested

: Træffes mest på fugtige lokaliteter som enge og moser, men også på tørre lokaliteter, selv i klitter.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Ole Fogh Nielsen: De danske græshopper, Apollo Books

De senest indberettede arter i Naturbasen: