:Den største og en af vores mest iøjnefaldende markgræshopper. I størrelse kun overgået af den nu uddøde Hedeskratte og den sjældne migrant Almindelig Vandregræshoppe. 16-39 mm, hunnen væsentligt større end hannen. Gyldent lysegrøn med sorte eller brune vinger, der har en gulgrøn stribe langs kanten. Vingerne strækker sig hos hannen lidt ud over bagkropsspidsen og hos hunnen lige ud til bagkropsspidsen. Den har røde baglår og sorte knæ. Øjnene er sorte. Nymferne er mørkere end de voksne græshopper.
:Kan næppe forveksles med andre græshopper i Danmark. Måske kan grønne varianter af f.eks. Almindelig Markgræshoppe ligne lidt, men Sumpgræshoppe kendes let på sin store størrelse. Kan muligvis også forveksles med grønne varianter af Vandregræshoppe, der dog er noget større end Sumpgræshoppe.
Udbredelse
:Sumpgræshoppe er sjælden, men findes spredt i det meste af Danmark. Den er især talrig i Midtjylland, men også i Midt- og Nordsjælland.
Hvornår ses den?
:Nymfen fra maj og den voksne fra juli til oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Sumpgræshoppe baseret på Naturbasens observationer:
:Lever af planteføde. Synger om dagen. Sangen er nogle karektaristiske tik-lyde, og frembringes ved at græshoppen slår med bagbenene mod forvingerne. Æggene lægges i jord og klækkes året efter.
Levested
:Er knyttet til sumpe, moser og våde enge, især i nærheden af søer og store åer.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
