Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Hjalte Kjærby
    Foto: Hjalte Kjærby
  • Fotograf: Hjalte Kjærby
    Foto: Hjalte Kjærby
  • Fotograf: Hjalte Kjærby
    Foto: Hjalte Kjærby

Kendetegn

: Hannen måler 12-17 mm, hunnen 18-20 mm. Farven varierer, men oftest er hannen næsten sort på kropssiderne og beige på oversiden af hoved og pronotum. Springbenene er ofte rødgule, og den røde bagkropspids er hos hannen meget markant. Vingerne er røgfarvede eller næsten sorte, ofte med beige overside, og strækker sig lidt længere ud end bagkropspidsen. Hunnen har lignende farvetegninger, men er oftest grøn eller brun på oversiden, og den røde bagkropspids er ikke så markant. Læggerørets klapper er kortere end subgenitalpladen. Rødbenet Lynggræshoppe mangler længdefure på issen. Pronotums sidekøle er indadbøjede. Palpernes sidste led er enten hvidt eller hvidt med mørke ringe. Forvingernes forreste rand er lige.

Sangen minder meget om sangen hos Lynggræshoppe (Omocestus viridulus), men er mere lydsvag og varer kun 5-6 sekunder.

Rødbenet Lynggræshoppe
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Hjalte Kjærby

Variation

: Varierer en del i farven, men de nævnte farvetegninger er mest almindelige. En mere sjælden græsgrøn eller lysegrøn variant er også truffet i Danmark, men denne er langt mere sjælden

Forveksling

: Kan forveksles med nogle af de andre markgræshopper.

Lynggræshoppe (Omocestus viridulus) ligner meget, men denne art har aldrig rød bagkropsspids, er ofte lysere, har længdefure på issen, mindre øjne og ikke hvide palpespidser.

Lille Lynggræshoppe (Omocestus haemorrhoidalis) har ikke en lige så markant rød bagkropspids.

Alle Chorthippus-arter har en udvidelse på randen af vingen nær basis.

Udbredelse

: I Danmark blev arten opdaget på den nordlige del af øen Romsø i Storebælt ud for Kerteminde i 2014. Sandsynligvis drejer der sig om en reliktbestand. I flere år kendtes kun forekomsten på Romsø, men meget overraskende blev der i 2022 opdaget en meget stor bestand på Thurø Rev nær Svendborg. Arten er uden tvivl meget sjælden i Danmark, men det er ikke umuligt at den er overset enkelte steder. Særligt på Bornholm bør man være opmærksom på arten, og det er heller ikke usandsynligt at der stadig er uopdagede forekomster på kystoverdrev på de fynske øer. Den er eftersøgt intensivt på Æbelø, der på mange måder minder om Romsø, uden held. Rødbenet Lynggræshoppe findes pletvis i Sydsverige, inklusiv hele Skåne. Den er ekstremt sjælden i Schleswig-Holstein, hvor den kun findes på enkelte lokaliteter.
Rødbenet Lynggræshoppe - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Nymferne kommer frem i april-maj. Det er lige som Lynggræshoppe en tidlig art, der kan høres synge allerede i begyndelsen af juni. De voksne dør i løbet af efteråret.

Tidsmæssig fordeling

af Rødbenet Lynggræshoppe baseret på Naturbasens observationer:
Rødbenet Lynggræshoppe - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Rødbenet Lynggræshoppe - månedlig fordeling

Biologi

: Rødbenet Lynggræshoppe lever lige som de andre markgræshopper udelukkende af planteføde, især forskellige græsser. Den synger og er meget aktiv i varmt og solrigt vejr. Især hannen er en god flyver. Ægkapslerne lægges i jorden, og nymferne klækkes det efterfølgende år, som regel i begyndelsen af maj. Den er lige som Lynggræshoppe, Solgræshoppe og Køllegræshoppe en tidlig art, der i gode år kan høres synge allerede i begyndelsen af juni.

Levested

: Rødbenet Lynggræshoppe findes oftest på tørre lokaliteter, hvor Lynggræshoppen foretrækker fugtige. Typiske levesteder er overdrev, skovbryn og skovlysninger. Artens ene danske lokalitet er et sandet, kystnært overdrev græsset af Dådyr, med mange tuer af Gul Engmyre og med en del bevoksninger af hvidtjørn og brombær. Dette område ligger lige op af værdifuld naturskov www.fugleognatur.dk...lokpic_showlarge
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Knud TH. Holst: "Danmarks fauna, Kakerlakker, Græshopper og Ørentviste" Gads Forlag

De senest indberettede arter i Naturbasen: