Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Kim Winther
    Foto: Kim Winther
  • Fotograf: Linda Kolling
    Foto: Linda Kolling
  • Fotograf: Jan Pedersen
    Foto: Jan Pedersen

Atlas

: Vaskebjørn overvåges i Atlasprojektet Danmarks Pattedyr

Kendetegn

: Vaskebjørnen er et mellemstort pattedyr kendetegnet ved en karakteristisk maske omkring øjnene og en busket hale med sorte ringe. Kroppen er kompakt og dækket af tæt, gråbrun pels. En voksen vaskebjørn vejer typisk mellem 5 og 15 kg og har en kropslængde på 40-70 cm, eksklusive halen.
Vaskebjørn
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Hans Lind

Variation

: Pelsen kan variere fra lys grå til mørkebrun. Yngre individer har ofte en blødere pels, mens voksne kan have en mere ru tekstur.

Forveksling

: Vaskebjørn adskiller sig tydeligt fra andre arter ved sin ansigtsmaske og ringede hale.

Udbredelse

: Vaskebjørnen stammer oprindeligt fra Nordamerika, men er blevet introduceret til Europa, hvor den nu findes i vild tilstand i mange lande, herunder Tyskland og Frankrig. I Danmark er vaskebjørnen en sjælden art, men observationer er blevet mere almindelige i de senere år. Vaskebjørn er en invasiv art, der ikke naturligt hører hjemme i den danske natur, og som kan have negativ effekt på vores oprindelige fauna.
Vaskebjørn - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Vaskebjørnen kan ses året rundt i Danmark. Den er mest aktiv om natten og kan være svær at få øje på.

Tidsmæssig fordeling

af Vaskebjørn baseret på Naturbasens observationer:
Vaskebjørn - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Vaskebjørn - månedlig fordeling

Biologi

: Vaskebjørnen er en altædende art, der lever af frugt, bær, insekter og små dyr. Den er kendt for sin intelligens og fingerfærdighed, som gør den i stand til at åbne døre, skraldespande og andre komplekse objekter. Parringssæsonen finder sted om foråret, og hunnen føder typisk 2-5 unger efter en drægtighedsperiode på ca. 63 dage.

Levested

: Vaskebjørnen trives i en bred vifte af levesteder, herunder skove, landbrugsområder og bymiljøer. Den foretrækker områder med adgang til vand og skjulesteder som hule træer, bygninger eller stenbunker.

De senest indberettede arter i Naturbasen: