:Meget kort lysegrå til gråbrun pels med hvide og gråsorte pletter, der bliver lysere ned mod bugen. Hundelignende hoved med en kort nedadbuet snude. Mangler ydre øre.
Hunner gennemsnitligt 145 cm og 67 kg, hanner 156 cm og 75 kg.
:Gråsæl. Græsæler, især hanner, er noget større. Hovedet mere kegleformet med en lige profil mellem pande og snudespids.
Ringsæl, men de observeres meget sjældent i DK. Ringsælen er lidt mindre end spættet sæl og har mørke pletter på ryggen omkranset af en lys ring.
Udbredelse
:Spættede sæler i Danmark deles op i fem bestande. Vadehavet, Limfjorden, Kattegat, Samsø Bugt og Østersøen. Ved tællingen i 2000 anslog man bestanden til 11500 individer. Man mener bestanden er stigende.
Den østatlantiske spættede sæl er udbredt fra Holland til Svalbard. De største bestande findes på Island, Shetlandsøerne, Orkneyøerne, The Wash i Østengland, Vadehavet, Skagerak og Kattegat.
Hvornår ses den?
:Året rundt men er mest på land under parring i juni-juli og fældning i august.
Tidsmæssig fordeling
af Spættet Sæl baseret på Naturbasens observationer:
:Parringstid i juni-juli. Drægtighed 11 mdr. Føder en unge. Kønsmodne ved ca 130 cm, svarende til 3-5 år. Levetid op til 36 år.
Den spættede sæl er ekstremt tilpasset et liv i vand. Den kan ikke, som f.eks. søløver, bruge lufferne på land, men må "mave" sig langsomt frem. Derfor holder den sig tæt på vandet og ses sjældent mere end et par meter fra kysten. I vandet kan den skyde en fart af op til 35 km/t, dykke til noget over 100 m og holde vejret i 20-30 min. Kommer oftest op efter luft med 5-10 min. intervaller.
Spættede sæler lever i flokke af varierende størrelse uden hakkeorden eller en egentlig social struktur.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
