:Ilderen er en del større end lækatten og knap så stor som måren. Kroppen måler 31-45 cm og halen 12-19 cm. Vægten ligger mellem 0,5-1,5 kg. Baggrunden for den store variation i størelsesangivelserne er som for de øvrige mårdyr en udtalt forskel på de to køn. Hannen er i reglen den største og vejer gennemsnitlig mellem 50 og 100 mere end hunnen.
Ilderen har en karakteristisk sort-hvid ansigtsmaske, der dannes af mere eller mindre udbredte lyse tegninger på underlæben, omkring snuden og over øjnene. De små ører har altid tydelige lyse kanter. Dækhårerne er mørke, men da de sidder meget spredt, skinner den lyse underuld igennem, især på kropssiderne, og giver derved den fyldige pels en helt speciel karakter og farve. Undersiden, benene og fødderne er mørke. Halen er busket.
:Fritten (Mustela putorius furo) er en albino form af ilderen med en hvid eller gullig pels og røde øjne. Her i landet holdes håndtamme fritter i fangeskab, nogle som kæledyr og en del med henblik på kaninjagt. Tidligere blev de også benyttet til rottejagt.
Forveksling
:Ilderen kan i nogle tilfælde forveksles med vildfarvede mink, som er mørk chokoladebrun, men den mangler ilderens sort-hvide ansigtsmaske og har kun hvide partier på underlæben og eventuelt brystet.
Udbredelse
:Ilderen er udbredt over det meste af Europa. I Danmark findes den i det meste af landet bortset fra Bornholm samt en række mindre øer. På Lolland-Falster findes ilderen kun sporadisk.
Arten anses for at være oprindelig i Jylland, hvorimod de nuværende bestande øst for Storebælt sandsynligvis stammer fra undslupne farmdyr.
Hvornår ses den?
:Ilderen er overvejende skumrings- og nataktiv, men kan til tider også ses om dagen.
:Ilderens territorie er ikke linieformet som hos minken, men mere todimensionalt, og kommer således til at indeholde flere biotoptyper. Ilderen er meget alsidig i sit fødevalg. Størstedelen af føden udgøres af frøer og tudser. Selv igennem vinteren består mindst en fjerdedel af føden af frøer og tudser. Hele året igennem indgår små pattedyr (mus, rotter og muldvarpe) som en fast andel af ilderens føde. Ilderen samler forråd. Det kan være enkelte fugle og æg, eller det kan være større mængder af f.eks frøer og tudser, der ikke er dræbt, men lammet med et bid i nakken, så de kan holde sig friske i længere tid. Den animalske føde suppleres om efteråret med forskellige bær og frugter.
Levested
:Ilderen foretrækker lave, fugtige områder, men kan træffe i såvel skove som landbrugsområder. Den søger gerne til bygninger og kan godt fine på at slå sig ned i et udhus eller på et høloft.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
