:Skovmåren er vort mest udprægede skovdyr. Den når en længde af omtrent 78 cm, hvoraf de 27 cm går på halen. Vægten ligger mellem 1-2 kg afhængig af kønnet, idet hannerne vejer omkring 25% mere end hunnerne. Pelsen er tæt og fyldig med meget lange chokoladebrune dækhår, som næsten helt dækker den lys brunlige underuld. På ben og fødder er dækhårene mørkere end på kroppen, og på halsen findes en smuk, æggegul plet, der altid er afrundet nedadtil. Pletten er dog undertiden meget afbleget.
:Kan forveksles med husmåren, som dog har en mere brungrå farvet pels, men iøvrigt bedst kendes på, at der på struben og forbrystet sidder en stor hvid plet, der bagtil løber ud i to spidser. Skovmår er desuden mere højbenet og har længere og bredere ører end husmår. Det er overordentlig svært at skelne skovmår fra husmår i felten.
Udbredelse
:Skovmåren er udbredt over hele landet med undtagelse af Bornholm og nogle mindre øer. Er endvidere udbredt i Europa, Lilleasien, Iran og Sibirien.
Hvornår ses den?
:Som regel holder den sig nogenlunde i ro om dagen, først hen mod aften begynder den at trække på rov. Kan ses hele året.
:I marts-maj fødes normalt 2-5 unger i et bo som oftest er placeret i et hult træ. Efter ca. 3 måneder klarer de sig selv. Føden består hovedsagelig af smågnavere og Egern som den jager gennem træernes kroner, samt fugle og fugleæg. Skovmåren tager også frøer, insekter og snegle. Om efteråret udgør bær en stor del af føden.
Levested
:Den er absolut bundet til skoven. Den er meget sky og foretrækker udstrakte, uforstyrrede skovområder. Hvor gammel nåleskov er den foretrukne bevoksningstype, dog helst i forbindelse med gammel løvskov. Skovmåren opholder sig gerne oppe i træerne om dagen. Lever ofte i hule træer, men kan også tage ophold i tomme egern- eller fuglereder og i tomme rævegrave.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
