Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jesper H. Andersen
    Foto: Jesper H. Andersen
  • Fotograf: Gunnar Knudsen
    Foto: Gunnar Knudsen
  • Fotograf: Lars Peter Nielsen
    Foto: Lars Peter Nielsen

Kendetegn

: Mårhunden er på størrelse med en ræv. Den måler 50-80 cm uden halen, som er ca. 18 cm. Over skulderen måler den ca. 20 cm. Mårhunden kan veje op til 10 kg.

Mårhundens pels varierer i farven i gullige, rødlige og grålige toner, blandet med sorte hår på ryggen og skulderene. Halsen, brystet, oversiden af halen samt de slanke ben er typisk sorte eller sortbrune. Mårhunden kan også kendes på sin sorte ansigtsmaske, der dækker øjnene og underansigtet, og sin hvide snude.

Pelsen er kraftig, særligt om vinteren, og halen er stor og busket.

Mårhundens korte ben gør, at den ikke er en god løber, og den kan i bevægelserne virke lidt klodset. Til gengæld er den en god svømmer, og den kan svømme op til 5 km.

Mårhund
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Margrete Caspersen

Variation

: Som de fleste dyrearter kan farve og størrelse variere.

Forveksling

: Mårhunden og grævlingen ligner hinanden meget - særligt på størrelsen, ansigtsmasken og snuden. Man kan dog kende arterne fra hinanden på halen og hovedformen. Mårhundens hale er typisk sort på hele oversiden og gullig, grålig eller rødlig på undersiden og siderne.

Grævlingens hoved er kileformet med sorte længdestriber på begge sider. Grævlingens pels er lys i spidserne, hvor mårhundens er mørke.

Den sorte ansigtsmaske, der dækker øjnene og underansigtet, samt den hvide snude kan få mårhunden til at ligne en vaskebjørn. Derfor tager mange ofte fejl af mårhunde og vaskebjørne. Mårhund har dog ikke en stribet hale, og masken er gennemskåret henover snuden.

Spor

Mårhundens spor er mere rundt end spor af ræv og hund. Mårhunden har fire små trædepuder, der alle er tæt på mellempuden (vaskebjørn og grævling har fem). Tæerne er spilet regelmæssigt ud.

Rævens spor er mere aflangt end både hundens og mårhundens. Hos ræven står folden mellem de forreste trædepuder og mellempuden nærmest på langs med sporet.

Til sammenligning er hundens spor lidt aflangt og tilspidsende ud mod de to forreste trædepuder. Folden mellem de to forreste trædepuder og mellempuder står nærmest på tværs af sporet.

Udbredelse

: Mårhunden stammer fra Østasien. Fra 1928 og særligt i årene 1948-55 udsatte man over 9.000 mårhunde i den vestlige del af det daværende Sovjetunionen for at berige pelsdyrfaunaen. Herfra har arten spredt sig til Tyskland, de nordlige dele af Østrig og Ungarn, nordpå til de Baltiske lande, hele Finland og de nordlige dele af Sverige og Norge.

I Danmark er der indvandring af mårhunde fra Tyskland.

I Danmark er den observeret på lokaliteter i Jylland og på Fyn. D. 15. marts 2011 har en villaejer i Bagsværd på Sjælland observeret en mårhund i kamp med familiens hund

Dyret er det, vi kalder en invasiv art. Det vil sige, at den ikke naturligt hører hjemme i vores natur. Den er derimod indvandret eller indført fra udlandet og kan være en alvorlig trussel mod nogle af de mest sarte og beskyttede dyrearter i den danske natur.

Mårhund - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Kan påtræffes hele året men ses oftest i sommermånederne

Tidsmæssig fordeling

af Mårhund baseret på Naturbasens observationer:
Mårhund - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Mårhund - månedlig fordeling

Biologi

: Mårhunde lever i par, som holder sammen hele livet. Et mårhundepar kan få ét kuld hvalpe om året, som typisk består af 5-8 hvalpe, men helt op til 19 hvalpe er observeret. Både hannen og hunnen tager sig af hvalpene, og når hvalpene er ca. 4 måneder gamle, kan de klare sig selv.

Mårhunden er et altædende rovdyr, og spiser alt fra ådsler til krebs, fisk, insekter, små pattedyr og fugle. Mårhunden er et effektivt rovdyr, der kan udkonkurrere hjemmehørende rovdyr med lignende levevis som f.eks. ræv og grævling. Mårhunden er en god svømmer og kan derfor komme til områder, hvor ræve aldrig kommer.

Erfaringer fra andre lande viser, at mårhunden hurtigt spreder og formerer sig og kan true vores beskyttede dyr. Mårhunden kan være bærer af rabies men også den farligere bændelorm Echinococcus multiloculus. Bændelormen kan være dødelig for mennesker, og parasitten kan sprede sig til hjemmehørende vildt.

I den nordlige del af udbredelsesområdet sover mårhunden vintersøvn som den eneste art i hundefamilien, dog kortere end bjørn og grævling. Forud for vinter-søvnen tager den kraftigt på i vægt ved at spise bl.a. bær. I øvrigt kan den også vågne en time eller en dag midt i vintersøvnen for at fouragere for at holde fedtlaget ved lige, men den fjerner sig aldrig mere end højest 200 m fra hulen, da den ikke kan begå sig i dyb sne.

Levested

: Mårhunden er meget tilpasningsdygtig og lever i mange forskellige naturtyper. Den foretrækker dog fugtige områder nær søer og åer, rørskov samt fugtig skov med rig undervegetation.
Litteratur brugt til denne beskrivelse

De senest indberettede arter i Naturbasen: