Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Stinne Lundgård Lande
    Foto: Stinne Lundgård Lande
  • Fotograf: Lars Pedersen
    Foto: Lars Pedersen
  • Fotograf: Laurids Erik Andreassen
    Foto: Laurids Erik Andreassen

Atlas

: Hvalros overvåges i Atlasprojektet Danmarks Pattedyr

Kendetegn

: Hvalros er et stort, havlevende pattedyr, kendetegnet ved sine lange hjørnetænder, tykke brune hud og skaldede krop. Hannerne kan veje op til 1.500 kg og blive op til 3,5 meter lange, mens hunnerne er mindre og vejer op til 1.000 kg. De lange hjørnetænder, der kan være op til en meter lange, bruges til at trække sig op på isflager og til at forsvare sig mod rovdyr.
Hvalros
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Pia Odgaard

Variation

: Hvalrosser varierer i størrelse og hudfarve afhængigt af alder og køn. Hannerne har typisk tykkere hud og større hjørnetænder end hunnerne. Unge hvalrosser har en blødere og mere rødlig hud, der bliver tykkere og mere grålig med alderen.

Forveksling

: Hvalros kan sjældent forveksles med andre dyr på grund af deres karakteristiske hjørnetænder og store krop. I Danmark kan de dog i få tilfælde forveksles med store gråsæler, men gråsæler mangler hjørnetænder og er betydeligt mindre.

Udbredelse

: Hvalrosser er sjældne gæster i Danmark, men kan lejlighedsvis ses langs Jyllands nordvestlige kyster. Arten lever primært i Arktis, hvor den foretrækker kystnære områder med adgang til isflager og lavt vand.
Hvalros - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Hvalrosser ses typisk i Danmark i vinter- og forårsmånederne, når de enkelte individer driver sydpå med isflager. Observationer er dog yderst sjældne.

Tidsmæssig fordeling

af Hvalros baseret på Naturbasens observationer:
Hvalros - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Hvalros - månedlig fordeling

Biologi

: Hvalros lever primært af bunddyr som muslinger, snegle og orme. De bruger deres hjørnetænder til at rode i havbunden og løfte sig selv op på isflager. De er sociale dyr, der lever i store flokke, hvor de kommunikerer med lyde og kropssprog. Hunnerne føder normalt én unge efter en drægtighedsperiode på ca. 15 måneder.

Levested

: Hvalros foretrækker arktiske og subarktiske områder med adgang til isflager, der bruges som hvilepladser. De findes ofte i lavvandede områder, hvor de kan finde rigelige mængder bunddyr. I Danmarks ses de især langs vestlysten og gerne ved havnemoler, hvor de ses raste på stenene.

Trusler

: Hvalrosser trues af klimaforandringer, der reducerer deres naturlige levesteder ved at smelte havisen. Andre trusler inkluderer jagt, forstyrrelser fra skibstrafik og forurening, herunder olieudslip og ophobning af tungmetaller i deres føde.

I 1999 opdagede man en hvalros ved Uggerby i Vendsyssel. Den lokale vildtkonsulent valgte desværre af aflive dyret, da en dyrlæge sagde, at den var for svækket til at overleve. En obduktion viste senere, at dyret blot var afmagret efter den lange rejse. Efterfølgende har de hvalrosser, der er kommet til Danmark, fået lov til at leve.

Bevaringstiltag

: Hvalros er beskyttet i mange lande, bl.a. med internationale aftaler som Washingtonkonventionen (CITES). Bevaringsindsatser fokuserer på at beskytte deres levesteder og minimere menneskelig forstyrrelse.

De senest indberettede arter i Naturbasen: