Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jane Aasted Ditzel
    Foto: Jane Aasted Ditzel
  • Fotograf: Jane Aasted Ditzel
    Foto: Jane Aasted Ditzel
  • Fotograf: Henrik Bringsøe
    Foto: Henrik Bringsøe

Kendetegn

: Grævlingen er 70-80 cm lang og vejer 12-18 kg. Halen er 15-20 cm. Den er Danmarks næststørste landlevende rovdyr, efter ulven. Pelsen er grov med et uldlag og lange stride børster. I hovedet har den to hvide striber der går fra snuden til ørerne. Den er sort på undersiden og sølvgrå på ryggen.

Grævlingen har en vraltende gang og dens spor er karakteristiske med længere kløer på forpoterne. Kløerne er op til 3 cm lange. Finder man dens ekskrementer kan man se, at de ofte er fulde af billeskjold. Grævlinge laver - i modsætning til rævene - meget tydelige stisystemer udenfor graven.

Man kan i reglen ret let se, om et gravkompleks er beboet af ræv eller grævling. Pga. grævlingens graveteknik, hvor den frigravede jord trækkes op af graven med forpoterne, kommer der i reglen en tydelig fure foran huller i grævlingegraven. Ræven har en langt mere usystematisk graveteknik, og rævegrave savner denne fure.

Grævling
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jane Aasted Ditzel

Forveksling

: Især trafikdræbte grævlinge og mårhunde kan ligne hinanden, med mindre man tydelige ser grævlingens markante hvide striber i hovedet.

Udbredelse

: Arten er udbredt i hele landet, undtagen Bornholm og enkelte mindre øer. Den er mest talrig i Østjylland. Der anslås at leve 30.000 - 40.000 grævlinge i DK (1995)

Derudover er den udbredt i Europa og store dele af Asien.

Grævlingen forsvandt fra Øerne (øst for Lillebælt) i løbet af perioden 7000-4000 f. Kr. (Atlandicum), men klarede sig i Jylland (Aaris Sørensen 1998). Den har formentlig aldrig levet på Bornholm. Den blev genudsat på Fyn og Lolland-Falster midt i 1770-tallet (se f.eks. Pontoppidan 1763) og frem i 1800-tallet. Den blev også genudsat på Sjælland, formentlig midt i 1800-tallet, og optræder i jagtstatistikker herfra fra 1874. Årsagen til udsættelse har bl.a. været Oldenborre-bekæmpelse, idet grævlinge æder mange af disse insekter.

Grævling - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Grævlinge kan ses året rundt i Danmark.

Tidsmæssig fordeling

af Grævling baseret på Naturbasens observationer:
Grævling - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Grævling - månedlig fordeling

Biologi

: Der er parringstid hele året med forlænget drægtighed fra 2-9 måneder. Yngletiden er december til juli. Der er 2-4 unger i kuldene.

Grævlinge bliver 7-8 år og lever af museunger, insekter, regnorm, fugleunger og -æg, snegle og padder.

Arten er nataktiv og ses sjældent om dagen. Den ser og hører dårligt, men har en meget veludviklet lugtesans, der er grævlingens primære jagtredskab.

Levested

: Grævlinge foretrækker skov, græsmarker og enge, men er set i nærheden af mindre byer og i villakvarterer.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Pattedyratlas, Naturhistorisk Museum i Århus og Zoologisk Museum i København, Gyldendal, udgivet med støtte fra Aage V. Jensens Fonde. ISBN 978-87-02-05506-1

De senest indberettede arter i Naturbasen: