Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin
  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin
  • Fotograf: Thomas Stigfeldt
    Foto: Thomas Stigfeldt

Atlas

: Forskelligfarvet Hækkebuk overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Forskelligfarvet hækkebuk er en af Danmarks største træbukke, men det er desværre en art, ikke mange har set. Hovedet er ret smalt og aflangt, og øjnene er sorte og ikke særlig store. Antennerne er lange, slanke og elegante, og første antenneled er tydeligt kraftigere end de øvrige. Forbrystet er rektangulært med en krave forrest, to markante lister med en tydelig køl imellem på oversiden, og en store, spids torn ragende ud fra hver side omtrent på midten af forbrystet. Dækvingerne er aflange og smalner til bagtil, og er forsynede med en grov, nubret punktering. Dækvingerne er markant bredere end forbrystet, og rager nærmest lige ud til siderne med en relativt svagt indbugtet forrand. Det kan mindre om et par brede skuldre, og arten blev derfor tidligere også kaldt for skulderbuk på dansk. Benene er lange og slanke med ret små apikaltorne på skinnebenene, men er ellers tornløse. Fødderne er ret kraftige og brede, dog ikke i samme grad som f.eks. en væver. Hele oversiden er dækket af en tynd, kort filtbehåring i gråbrunlig til gulbrunlig nuance, og denne er særlig tæt over forbrystet. Der er markant forskel på kønnene. Hunner bliver 20-28 mm lange, nogle gange sågar over 3 cm, og har rødbrune antenner, der normalt kun er omtrent totredjedele af kropslængden, og de har også rødbrune ben, dog med markante mørke aftegninger på lårbenene, og især baglårene kan være nærmest sorte. Hunnens dækvinger er sorte med en kraftig, rødbrun stribe og rødbrune kanter. Hanner er derimod ensfarvet sorte, og bliver normalt 17-25 mm. Hanner er tydeligt mere spinkelt byggede end hunner, og har noget længere antenner, der næsten modsvarer kropslængden, ligesom første antenneled er tydeligt kraftigere. Hanner har også lidt længere ben, og især deres fodled er både længere og kraftigere end hunnernes.
Forskelligfarvet Hækkebuk
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Martin

Variation

: Forskelligfarvet hækkebuk kan variere temmelig meget i farve over sit enorme udbredelsesområde, og en række forskellige underarter eller varianter er blevet foreslået i årenes løb, men hvor mange af disse, der rent faktisk repræsenterer egentlige evolutionære grupper, er derimod temmelig usikkert. Varianten O. cursor lineatus har en tydeligere gullig behåring, og mindre tydelige rødlige dækvingestriber, mens varianten O. c. verneuili nærmest er fuldkommen lysebrun med sorte øjne. I Danmark er hækkebukken generelt så fåtallig, at der næppe forekommer nævneværdig variation.

Forveksling

: Hunnernes størrelse og udseende gør, at de ikke kan forveksles med nogen anden dansk træbuk, men hannerne ligner sorte eksemplarer af smalbuk meget. Man kan dog generelt godt se forskel med lidt øvelse. Hækkebukkens sorte farve er normalt lidt mere skinnende end smalbukkens, og kroppen virker lidt kraftigere bygget. Forbrystet bærer to dorsale vulster, og der er en tydelig torn langs forbrystets sider, som begge er fraværende hos smalbuk, der kun har en stump bule langs forbrystets sider. Dækvingernes forreste rand er ikke tydeligt indbugtet som hos smalbuk. Første antenneled er en smule kraftigere hos hækkebuk, og et godt kendetegn er, at tredje antenneled er under dobbelt så langt som fjerde antenneled, ofte betydeligt under. Desuden har øjnene tendens til, at være mindre, da hækkebukken er mestendels nataktiv. Og endelig skal man være på vagt, hvis man ser en hækkebukkehan på en blomst i fuldt dagslys. Sandsynligheden vil i så tilfælde tale for, at det er en sort smalbuk.

Udbredelse

: Oxymirus er en ganske lille slægt med kun to arter, O. cursor og O. mirabilis. Forskelligfarvet hækkebuk er vidt udbredt i Europa inklusive Skandinavien, og dens udbredelsesområde strækker sig vidt ind i Asien. Den er også for nylig blevet fundet i Tyrkiet. I Danmark er hækkebukken udbredt på Sjælland, øerne og i det østlige Jylland. Den danske rødliste betegner arten som relativt almindelig i de fleste danske nåleskove og ikke truet, og bestandsudviklingen vurderes som værende stabil. Det forekommer dog ret optimistisk at kalde arten for almindelig, for selvom den er udbredt i store dele af landet, forekommer den generelt at være lokal og temmelig sjælden. Dens mere skjulte levevis end mange andre træbukke gør dog, at den kan være overset nogle steder. Således er den først for nylig blevet fundet i Sønderjylland. På trods af, at arten er knyttet til nåleskovsområder, er den endnu ikke fundet i Vestjylland, men der er dog ældre fund fra Fur.
Forskelligfarvet Hækkebuk - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Forskelligfarvet hækkebuk er et forsommerdyr, der har sin hovedflyvetid i maj til juni, men den kan træffes indtil begyndelsen af juli måned.

Tidsmæssig fordeling

af Forskelligfarvet Hækkebuk baseret på Naturbasens observationer:
Forskelligfarvet Hækkebuk - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Forskelligfarvet Hækkebuk - månedlig fordeling

Biologi

: Forskelligfarvet hækkebuk er en meget markant dansk træbuk, men den gør generelt ikke meget væsen af sig, for i modsætning til den store smalbuk, er hækkebukken mest nataktiv og kun svagt blomstersøgende. Man finder oftest dyrene siddende på stammer eller stubbe. Forskelligfarvet hækkebuk er en polyfag art, hvilket vil sige, at den er meget bredspektret i sit valg af træ, og den kan leve i både løvtræ og nåletræ, men arten foretrækker dog sidstnævnte. Den går kun i relativt blødt, mørkt, fugtigt og kraftigt trøsket træ. Den er fundet i en lang række forskellige arter, f.eks. løvtræerne almindelig røn, rød-el, grøn-el, birk, hassel og bøg, men den er klart hyppigst i nåletræ, f.eks. bjergfyr, skovfyr, almindelig ædelgran, rødgran og lærk. Det er interessant, at arten synes at foretrække temmelig kraftigt trøsket træ, for det betyder, at den går i træ, der er noget mere nedbrudt, end man ellers ser det for mange saproxyliske biller. Den kommer så at sige ind på et senere tidspunkt i træets nedbrydningsfase mod førne end mange andre trælevende biller. Hunnerne borer sig ind i gamle trøskede stubbe og stammer for, at lægge æg, og larverne lever i saftveddet. Udviklingen menes at tage mindst tre år, muligvis længere, og fuldt udvoksede larver måler mellem 3,5 og 4 cm. Forpupningen kan ske i træet men også i jorden. Den voksne bille klækker fra puppen om efteråret, men forbliver i puppehulen vinteren over.

Levested

: Forskelligfarvet hækkebuk er primært knyttet til nåleskove med ansamlinger af dødt træ, men den kan også findes i blandingsskove, mens den normalt ikke ses i egentlige løvskovsområder.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Bense, U. (1995): Longhorn beetles: illustrated key to the Cerambycidae and Vesperidae of Europe. Weikersheim, Germany; Margraf Verlag.

Hansen, G. (1978): Tømmemænd og blomsterbørn - en bog om træbukke. Skarv.

Hansen, M. (1996): Katalog over Danmarks biller. Entomologiske Meddelelser 64: 1-231.

Hansen, V. (1964): Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). Entomologiske Meddelelser 33: 1-506.

Jensen-Haarup, A.C. & Henriksen, K. (1914): Danmarks Fauna 16. Biller III: Træbukke. G.E.C. Gads Forlag, København: 1-112.

Koch, K. (1991): Die Käfer Mitteleuropas. Ökologie. Volume 2. Krefeld, Goecke & Evers.

Lyneborg, L. (1976): Biller i farver. Politikens Forlag.

Sama, G. (2002): Atlas of the Cerambycidae of Europe and the Mediterranean Area, vol. I. Kabourek, Zlin.

Thomsen, P.F. (2007): Træbukke. Natur og Museum 3: 1-35.

Turgut, S., Ozdikmen, H. & Cebeci, H. (2010): Oxyrimus cursor and Leptura aurulenta (Coleoptera: Cerambycidae): first records for Turkey. Florida Entomologist 93: 516-518.

Zandigiacomo, P. & Cogoi, P. (2000): Remarks on Oxymirus cursor (Linnaeus, 1758) in Friuli-Venezia Giulia (Coleoptera: Cerambycidae). Gortania 22: 251-260.

De senest indberettede arter i Naturbasen: