:Længde: 20-25 mm. Et legendarisk dyr En fuldkommen umiskendelig rovbille med tæt behåring i sort, gyldent og gråhvidt. Farverne er endog symmetrisk fordelt, således at hoved og pronotum er gyldne, forreste del af dækvingerne sort, bageste del gråhvid, dernæst er de forreste bagkropsled sorte, og endelig er de bageste bagkropsled gyldne. Smukt, smukt, smukt
:Størrelsen varierer en smule, men ellers er arten yderst konstant i sin fremtoning.
Forveksling
:Arten er umiskendelig og kan ikke forveksles med andre arter.
Udbredelse
:Humlerovbillen har sin nordgrænse i det sydlige Sverige, men findes ellers vidt udbredt, men sjældent, ned igennem Europa. Østpå går udbredelsen til Iran.
I Danmark har arten i nyere tid været fundet på en række lokaliteter spredt over det meste af landet. Den er fundet i Vendsyssel, i Thy, på Skallingen, i øvre Vejle Ådal, Stensbæk Hede, og ved grundig eftersøgning vil der nok kunne konstateres bestande flere steder i Jylland. De mest talstærke bestande findes på Mols, Helgenæs og på det nordlige Samsø, hvor arten nogle steder kan optræde i mængder. Christer Reiråskag har fundet arten ved Frederikssund tilbage i 90erne, men senere er arten ikke truffet på lokaliteten.
Arten har været i kraftig tilbagegang i næsten hele udbredelsesområdet og er i dag rødlistet i de fleste lande.
Hvornår ses den?
:Humlerovbillen ses især i maj, men på varme dage er den fremme allerede midt i april. De sidste, forkølede eksemplarer fra forårsgenerationen ses normalt omkring Sankt Hans. Den nye generation dukker op i juli-september, men dem har jeg nu aldrig været heldig at se - endnu.
Tidsmæssig fordeling
af Humlerovbille baseret på Naturbasens observationer:
:Humlerovbillen er kongen af kokasser. Den er et lynhurtigt rovdyr, der som voksen lever af fluer, biller og larver af samme. Som andre rovbiller løfter den gerne bagkroppen på skorpion-manér for at skræmme eventuelle rovdyr. Farven har samme formål, og humlerovbillen er faktisk et ubehageligt bekendtskab, idet den kan udskille et særdeles ildelugtende sekret fra kirtler på bagkroppen.
Humlerovbillen overvintrer som voksen og kommer frem på solrige dage fra midten af april. Æglægning finder sted indtil midten af juni, hvorefter billerne efterhånden dør. Larverne lever formentlig i eller i omegnen af kokasser. Larveudviklingen går normalt ganske hurtigt - der er jo masser af mad - og forpupningen sker normalt i juli, inden de nye biller kommer frem i juli-september.
Humlerovbillen flyver ganske udmærket og har derfor formentlig et bedre spredningspotentiale end så mange andre sjældne biller. Jeg har således set et eksemplar skyde i vejret som en raket, og det er ikke godt at vide, hvor den landede.
Levested
:Humlerovbillen findes normalt på soleksponerede kokasser på varme og sandede overdrev, ofte sammen med andre "gode" gødningsbillearter såsom overdrevsskarnbasse, Månetorbist (på Samsø) og stor møggraver. Arten synes især at have store bestande på arealer med helårsgræsning, hvor der er en kontinuerlig gødningstilførsel igennem hele billens livscyklus.
Arten er ligeledes kendt fra ådsler og fiskeaffald (i Skagen, naturligvis), og i udlandet har den ligefrem været registreret på lig af mennesker
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
