:Længde: 9,5-12,6 mm. Lårene er sorte, skinnebenene og fødderne er brunrøde. Følehornene er sorte. Kroppen er sort med mørkt bronzeagtigt eller grønligt metalskær. Pronotum er bredest foran midten og tydeligt tilsmalnet bagtil med retvinklede baghjørner. Rodgruberne er dybe og stregformede. Dækvingerne har ret rundede sider og kraftige striber, 3. stribemellemrum har 4-6, normalt 5, punktgruber.
:Den største forvekslingsmulighed er Brandjordløber (Pterostichus quadrifoveolatus). Den adskilles dog let ved at benene er sorte eller brunsorte og ved at dækvingernes 3. stribemellemrum kun har 3 punktgruber.
Der er flere løbebiller der overfladisk kan ligne, men når man først har bemærket kroppens bronzeagtige skær, de 4-6 punktgruber i 3. stribemellemrum, brunrøde skinneben og fødder samt bagtil tydeligt tilsmalnet pronotum med retvinklede baghjørner, så kan det ikke være andet end en Bronzejordløber.
Udbredelse
:Arten er fundet i alle landsdele og er almindelig.
Hvornår ses den?
:Da den overvintrer som voksen, kan den findes hele året. De fleste observationer gøres dog i marts-september.
Tidsmæssig fordeling
af Bronzejordløber baseret på Naturbasens observationer:
:Den lever i skove, både nåle- og løvskove. Her kan den typisk findes under mos, bark, sten og træstubbe, hvor den gemmer sig indtil aftenen, hvor den hovedsagligt er aktiv. Den yngler i foråret og den nye generation kommer frem i efteråret.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.