Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: thor ranvig
    Foto: thor ranvig
  • Fotograf: thor ranvig
    Foto: thor ranvig
  • Fotograf: Allan Bornø Clausen
    Foto: Allan Bornø Clausen

Atlas

: Trøffeltorbist overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Trøffeltorbisten er en lille, 7-10 mm lang skarnbasse, med en kraftig konveks kropsform. Hovedet er bredt, øjnene store, og forbrystet er forsynet med en tydelig punktering. De stærkt hvælvede dækvinger har også tydelig punktering arrangeret i distinkte rækker. Grundfarven er normalt dybsort, men de store, kølleformede følehorn og korte, kraftige ben er mørkebrune, og skinnebenene er forsynede med kraftige tænder. Dyret har en række stride lysere hår på undersiden. Arten er stærkt kønsdimorf, og hannen bærer et langt, tyndt opadrettet horn på hovedet, som faktisk kan bevæges en smule i forhold til resten af hovedet. Hannens forbryst har to fordybninger langs oversiden, og nedenfor hver af disse rager en lang, opadrettet tand frem. I midten af hannens forbryst findes en lille tyk liste med et par stumpe tænder. Hunnen har kun en lille, tyk tværliste på hovedet med to små fremspring.
Trøffeltorbist
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: thor ranvig

Variation

: I Danmark er arten formentlig så sjælden, at der næppe forekommer meget variation, men fra lysfældefangst i f.eks. Tjekkiet og Polen vides imagines at kunne variere i farve fra mellembrun til den sædvanlige dybsort.

Forveksling

: Arten er den eneste af sin slægt i Nord- og Mellemeuropa, og den sorte farve, hannens lange horn, og artens korte, kompakte og stærkt hvælvede kropsform med tydelig punktering betyder, at den ikke bør kunne forveksles med nogen anden dansk bille. Valsehjorten kan dog ligne rent overfladisk, men er betydelig mere langstrakt og ikke ligeså kompakt og hvælvet i formen, og dens punktering på dækvingerne er ikke arrangeret i tydelige rækker. Månetorbisten har også horn, men er langt større. Artens lidenhed gør, at den ikke kan forveksles med andre skarnbasser.

Udbredelse

: Trøffeltorbisten synes at være ret vidt udbredt i Europa, og undersøgelser i Nord- og Mellemeuropa, f.eks. fra Storbritannien, Polen, Tjekkiet og Tyskland synes alle at pege på, at arten overalt er lokalt forekommende og ret sjælden. I Danmark er arten tidligere kendt fra en række fundsteder rundt om i landet, f.eks. Bogø, Egernsund, Fredensborg, Frederikssund, Helsingør, Holte, Hørsholm, København, Ordrup, Skodsborg, Søllerød, Vojens og Vordingborg, og den kendes også fra Geelskov og Gribskov, men efter 1964 er der kun offentliggjort fire fundsteder for arten, Klinteskoven på Møn (1973), Romsø ud for Kerteminde (1977), og Kyndby i Frederiksborg Amt (1993), nærmere betegnet i en have ved Jungedal tæt ved Kyndbyværket. Endelig er den i de senere år truffet gentagne gange på lys ved Mandemarke på Møn. www.fugleognatur.dk...show_message

Trøffeltorbisten må anses som meget sjælden i Danmark, men på rødlisten er arten opført som næsten truet. Dette kan lyde temmelig modstridende med artens tilsyneladende sjældenhed, men da vigtige aspekter af artens biologi stadig er ret ukendte, er det vanskeligt at vurdere truslerne mod de steder, arten i det mindste teoretisk stadig kan forekomme. At den i de senere årtier er undergået en kraftig bestandsnedgang synes derimod temmelig sikkert.

Trøffeltorbist - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: De voksne biller er fremme om sommeren, og flyvetiden strækker sig fra begyndelsen af juni til slutningen af september, men de synes at være hyppigst i juli og august. Fra fangst i lysfælder i Tjekkiet og Tyskland synes flyvetiden at toppe sidst i juli til først i august.

Tidsmæssig fordeling

af Trøffeltorbist baseret på Naturbasens observationer:
Trøffeltorbist - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Trøffeltorbist - månedlig fordeling

Biologi

: Trøffeltorbistens biologi er ikke særlig godt kendt. De voksne biller kan af og til findes under gødning fra køer eller får, men de findes hyppigst enten ved, at ketsje græsvegetation eller som fangst i lysfælder. Sidstnævnte metode er den hyppigst anvendte i de områder, hvor arten findes, for at få overblik over bestandsstørrelserne, og arten synes at være kraftigt tiltrukket af lys. Dyrene er fremme om sommeren, og sværmer lavt hen over jorden på græsklædte områder i skumringen, men på køligere, overskyede dage kan de ses sværme fra sidst på eftermiddagen. Det er blevet observeret, at billerne graver sig ned i jorden, så snart de lander. På trods af, at arten tilhører skarnbasserne, synes larverne ikke at være knyttet til gødning men derimod til svampe, dog formentlig ikke egentlige trøfler, men derimod til bruskbolde i slægten Scleroderma. Larverne menes ikke at udvikles i selve frugtlegemerne men derimod underjordisk. Larverne er korte og kraftige i forhold til længden, og har et kraftigt, brunligt hoved. De holder ofte kroppen i den typiske C-positur, og gennemgår i alt 3 hamskifter, indtil de opnår en kropslængde på 10-13 mm. Larvens udviklingstid kendes derimod ikke, men den kan være etårig.

Levested

: Dyrene findes på tørre græsmarker, enge, overdrev, langs flodbredder, i parker og gamle haver. I Polen findes arten ofte på enge, der grænser op til ældre egeskove eller brakmarker, der har fået lov til, at ligge uforstyrret i en længere årrække, men også i meget lysåbne skovområder med spredt bevoksning af egetræer. I Danmark er arten også kendt fra gamle haver, hvor dyrene er fundet sværmende lavt over græsset mellem frugttræer eller birketræer i skumringen, men den er også kendt fra enge, der grænser op til skovområder, f.eks. ældre fund fra Høvblege ved Klinteskoven på Møn.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Bunalski, M. (1999): Die Blatthornköfer Mitteleuropas. Coleoptera, Scarabaeoidea. Bestimmung Verbreitung Ökologie. Bratislava.

Byk, A., Mokrzycki, T. & Dworakowski, M. (2012): Odonteus armiger (SCOPOLI, 1772) (Coleoptera: Scarabaeoidea: Bolboceratidae) in Poland with some bionomical data. Wiad. entomol. 31 (2): 100-112.

Hansen, M. (1996): Katalog over Danmarks biller. - Entomologiske Meddelelser 64: 1-231.

Hansen, V. (1964): Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). - Entomologiske Meddelelser 33: 1-506.

Koch, K. (1991): Die Käfer Mitteleuropas. Ökologie. Volume 2. Krefeld, Goecke & Evers.

Lyneborg, L. (1976): Biller i farver. Politikens Forlag.

Reichholf, J.H. (1993): Lichtfallenfunde des Klapphornkäfers Odontaeus armiger im niederbayerischen Inntal. Mitteilungen der Zoologischen Gesellschaft Braunau 5: 389-390.

Scott D. & Scott J. (2008): Odontaeus armiger (Scopali 1772) Coleoptera: Geotrupidae at Astley Burf. Worcestershire Records 24: 11.

Telnov, D. (2012): Swarming observation of Odonteus armiger (Scopoli, 1772) (Coleoptera: Geotrupidae). Latvijas Entomologs 51: 150-152.

De senest indberettede arter i Naturbasen: