:Længde: 10-15 mm. Oversiden er næsten nøgen og fremstår ret blank. Kroppen har metalskær, der er stærkt varierende og kan være grønt, blåt, violet, kobberfarvet eller messingfarvet. Benene kan både være sorte og røde. Pronotum er ca. så langt som bredt og fint og tæt punkteret. Pronotums baghjørner er langt bagudtrukne med en køl på oversiden og stump spids. Dækvingerne har punktstriber der er varierende i styrke.
:En stærkt varierende art der både varierer i farve, punkturens styrke, dækvingestribernes hvælving mm.
Forveksling
:På trods af den store variation, er arten ret karakteristisk med den næsten blanke overside i kombination med metalskæret.
Arten Ctenicera pectinicornis (Kamhornet smælder) har også en ret blank overside med metalskær. Hannen af denne art er dog umiskendelig med tydeligt kamdannede følehorn. Forveksling vil derfor kun kunne ske med hunnen, som let adskilles ved at have savtakkede følehorn og en dyb længdemidtfure på pronotum.
Udbredelse
:Arten er fundet i alle landsdele og er almindelig.
Hvornår ses den?
:April-juli, klart mest almindelig i maj.
Tidsmæssig fordeling
af Kobbersmælder baseret på Naturbasens observationer:
:Larven lever i jorden på tørre og solåbne lokaliteter. Her lever den af underjordiske plantedele, men kan også leve af afføring fra drøvtyggere. Der går minimum 2 år før larven er i stand til at forpuppe sig. Larven forpupper sig i august og det voksne dyr klækker snart herefter og overvintrer i jorden indtil foråret. Her dukker de første eksemplarer op i april, og yngler indtil juni. Æggene lægges i jorden.
Levested
:Klitter, overdrev, havskrænter og andre tørre og solåbne lokaliteter. Kan også findes på dyrkede arealer.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
