:Længde: 5-6 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen. Overvejende brun eller rødbrun. Oversiden er dækket af primært gule skæl, men det bagerste tværbånd er ofte hvidt ind mod sømmen, ligesom at de spredte skæl nær sømmen og på pronotum ofte er hvide. Det forreste tværbånd er smalt og ikke ret tydeligt.
Kroppen er ret smal. Lårene er utandede. Snuden er hos begge køn lidt kortere end pronotum. Pronotum er bredest foran roden med svagt buet bagrand. Dækvingernes punktstriber er svage.
:Den kan forveksles med vores 2 andre Pissodes-arter, nemlig Stor Fyrresnudebille (Pissodes pini) og Lille Fyrresnudebille (Pissodes castaneus).
Lille Fyrresnudebille adskilles ved den bredere kropsform og tydeligere buede bagrand på pronotum. Desuden er pronotum bredest ved roden og baghjørnerne i hvert fald lidt tilspidsede.
Stor Fyrresnudebille er ligeledes tydeligt bredere og adskilles yderligere ved at skælklædningen udelukkende er gul og ved at dækvingernes bagerste tværbånd er smallere. Den er desuden større, idet den måler 6,5-8 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen
Ved første øjekast kan den måske ligne arter i slægten Hylobius, heriblandt Stor Nåletræsnudebille (Hylobius abietis), men de har væsentligt anderledes pronotum- og dækvingetegninger og anderledes kropsform, blandt andet smallere pronotum. Desuden er følehornene hos disse arter indledede nær spidsen af snuden, mens de ved Pissodes er indledede nær midten.
Udbredelse
:Sjælden og rødlistet VU. Den er kun kendt fra Læsø, Hornbæk Plantage og Asserbo.
Hvornår ses den?
:April-oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Pissodes validirostris baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Den lever på fyr. Larven lever i koglerne, hvor den spiser aksen.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.