:Overside og underside tydeligt håret. Hovedet er rødgulligt fortil og sort bagtil, med fremstående øjne og lange, "perlekædeagtige" følehorn. Pronotum er rødgult med sorte eller mørke sidegruber.
Dækvingerne er sorte eller sortbrune med rødgule siderande. Dækvingerne kan dog være enten gulbrune eller rødbrune. Benene er rødgule.
6-7 mm i længden.
Nyeste foto. Billederne af Åkandebille har endnu ikke fået karakterer for identifikation. Giv karakter og vær med til at vælge det bedste ID-foto, som så vises her. Foto: Ib Fagerlund
Variation
:Stor variation i farven på dækvingerne.
Forveksling
:Andre arter fra slægten Galerucella. Særligt kan den forveksles med arten Galerucella sagittariae. Disse to arter kan kendes fra hinanden på, at hos G. nymphaea (Åkandebille) er mellemhofternes indbyrdes afstand omtrent lige så stor som mellemhofteringens rodbredde.
Hos G. sagittariae er mellemhofternes indbyrdes afstand næppe halvt så stor som mellemhofternes rodbredde.
Udbredelse
:Almindelig og udbredt i Danmark.
Hvornår ses den?
:Kan findes stort set hele året, bortset fra de koldeste måneder.
Tidsmæssig fordeling
af Åkandebille baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Lever på åkandeblade, hvor den almindeligt ses.
Larven er op til 1 cm. Den er sort med gulgrønne tværstriber og er lys på bugen. Larven lever på oversiden af åkandeblade, vandpileurt og kragefod. Her gnaver den tynde, omkring 1 mm brede, slyngede gange på bladenes overside.
Levested
:På åkander, men kan sommetider være kommet på afveje.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.