Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ruth Ahlburg
    Foto: Ruth Ahlburg
  • Fotograf: Henrik Baark
    Foto: Henrik Baark
  • Fotograf: Ulla Nyvang Paulsen
    Foto: Ulla Nyvang Paulsen

Atlas

: Tæppeklanner overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde 1.7-3.2 mm. Oversiden og undersiden er dækket af små fine skæl i hvide, sorte, brune og gule nuancer. Oversiden har 3 hvide bølgede striber, der går på tværs af dækvingerne. Undersiden er i grå-gule nuancer.

Larven kan blive op til 5 mm. og er dækket af et tæt lag hår. Hårene sidder i flere tværgående rækker, som får larven til at fremstå stribet. Larven har en smal forkrop og en bred bagkrop. På bagkroppen sidder der tre bundter af pilehår, som larven kan bruge i forbindelse med selvforsvar.

Tæppeklanner
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Thomas Kehlet

Variation

: Farven kan variere, hvilket gør det muligt at forveksle tæppeklanneren med andre klannere.

Forveksling

: Kan som sagt forveksles med andre klannere. Dog skelnes tæppeklanneren fra de andre arter på dens antenner, der er 11-leddede og at dens køller er 3-leddede, hvor antennerne ved f.eks. museumsklannere (A. museorum) er 8-leddede. Derudover er skællene hos en tæppeklanner dobbelt så lange som de er brede.

Udbredelse

: Tæppeklanneren er en kosmopolit og er udbredt over det meste af verden.
Tæppeklanner - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Findes hovedsageligt fra marts til september, men kan ses hele året rundt. Der hersker tvivl om hvorvidt tæppeklanneren er i stand til at overleve udendørs i Danmark.

Tidsmæssig fordeling

af Tæppeklanner baseret på Naturbasens observationer:
Tæppeklanner - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Tæppeklanner - månedlig fordeling

Biologi

: Tæppeklanneren anses for at være et skadedyr. Larverne lever af keratin (det protein, som bl.a. hår består af) og kitin (et polysakkarid som udgør størstedelen af insekters yderskelet). Dette gør at larverne er i stand til at spise alverdens materialer lavet af dyr, og at de også er i stand til at ødelægge insektsamlinger på f.eks. museer. Larverne er altså i stand til at spise materiale, der er svært nedbrydeligt for andre organismer. Tekstiler kan således også findes på larvernes menukort, og de kan derfor findes i tæpper, deraf navnet. Tæppeklanneren er den eneste klanner, der er fundet i mel, og dens larver er sågar blevet observeret på kokoner fra silkeorme.

De voksne individer kommer frem fra slutningen af maj til tidligt i august, hvor de kan ses flyve rundt i jagten efter pollen og nektar. De voksne individer vil umiddelbart efter deres fremkomst parre sig og lægge deres æg i f.eks. gamle fugle-, insekt- og gnaverreder. Hunnerne lægger omkring 40 æg, der udklækkes 10-18 dage senere afhængigt af temperaturen. Larven gennemgår 5-16 udviklingsstadier, alt afhængig af temperatur, fugtighed og fødekvalitet, før den forpupper sig. Tæppeklannerens larver vil på minimum et tidspunkt i dette livsstadie gå i dvale. Ved 25 grader gennemgår de ét dvalestadie før de forpupper sig, og ved 15 grader gennemgår de to dvalestadier før de forpupper sig. Ved 25 grader vil larverne udvikle sig til voksne individer på 1 år, hvorimod de skal bruge 2 år på at fuldbyrde deres udvikling ved 15 grader. Tæppeklannerens livscyklus er således helt særlig og kan vare fra 1-3 år alt afhængig af temperaturen. De voksne individer lever 13-44 dage, og er ikke nødvendigvis afhængige af at finde føde før de lægger deres æg.

Levested

: Tæppeklanneren har fået sit latinske navn A. verbasci efter planten kongelys (Verbascum ssp.), højst sandsynligt fordi den er blevet fundet på bl.a. kongelys. Den voksne bille kan også findes på forskellige andre planter, især på spiræa (Spireae sp.) og amindelig bjørneklo (Heracleum sphondylium), hvor den lever af pollen og nektar. Larverne kan hovedsageligt findes i gamle reder fra dyr, især i spurvereder og reder fra sociale gedehamse.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Bennett G.W., Robinson W.H. (2006) Handbook of Urban Insects and Arachnids.

Blake G.M. (1959) Control of Diapause by an Internal Clock in Anthrenus verbasci (L.) (Col., Dermestidae). Nature 183:126. DOI: 10.1038/183126a0.

Bousquet Y. (1990) Beetles associated with stored products in Canada : an identification guide / Yves Bousquet Research Branch, Agriculture Canada, Ottawa.

Peacock E.R. (1993) Adults and larvae of hide, larder and carpet beetles and their relatives (Coleoptera: Dermestidae) and of derodontid beetles (Coleoptera: Derodontidae) Natural History Museum, London.

Watson E., Barson G., Pinniger D.B., Roberts G., Ludlow A.R. (1997) Evaluation of the behavioural responses of Anthrenus verbasci adults and larvae to permethrin (ec) using a computerized tracking system. Journal of Stored Products Research 33:335-346. DOI: doi.org...S0022-474X(97)00013-1.

De senest indberettede arter i Naturbasen: