:Længde: 4,8-6 mm. Hovedet er sort og pronotum er rødgult. Scutellum er sort eller brunligt. Dækvingerne er fortil rødgule, bagtil med udbredt sort tegning, der kun efterlader en plet foran spidsen, sømmen foran denne samt sideranden rødgule. Forranden af dækvingernes sorte tegning er tydeligt buet. Benene er gullige. Følehornene er mere eller mindre mørke med ensfarvet gulligt 1. led og rødlig spids.
Hovedet er normalt tydeligt smallere end pronotum. Pronotum er bagtil ret bredt, siderne er rundede. Dækvingerne har fine striber.
:Kan forveksles med Badister lacertosus, unipustulatus og meridionalis.
B. lacertosus (Broget Sumpløber) adskilles let ved at forranden af dækvingernes sorte tegning er næsten helt lige, og ikke buet som hos bullatus. Derudover er den større (6,1-7,2 mm) og 1. følehornsled er mod spidsen mere eller mindre mørkt. Scutellum er hos denne art rødligt eller brunligt.
B. unipustulatus (Pragtsumpløber) adskilles ved at pronotum er kortere og meget kraftigere tilsmalnet bagud. Derudover er hovedet bredere, 1. følehornsled er normalt mørkere mod spidsen og dækvingernes sorte tegning er normalt væsentligt mindre udbredt. Den er i øvrigt ligeledes større (6,9-8,2 mm).
B. meridionalis er også større (6,2-7,1 mm) og adskilles yderligere ved at 1. følehornsled mod spidsen er mørkere. Arten er kun fundet i Danmark 2 gange for en del år siden og antages kun at optræde som tilfældig strejfer her i landet.
Stenolophus teutonus (Spraglet Damløber) kan ligne lidt ved første øjekast, men mangler blandt andet den rødgule dækvingeplet foran spidsen.
Udbredelse
:Den er kendt fra alle dele af landet og er almindelig.
Hvornår ses den?
:Året rundt, men den er særligt talrig i foråret.
Tidsmæssig fordeling
af Almindelig Sumpløber baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
