:Længde: 9-12 mm. Hannen er kendetegnet ved sorte ben, følehorn, hoved og pronotum, samt gule dækvinger med sort spids. Hunnen er kendetegnet ved ensfarvede blodrøde dækvinger og ellers sort krop.
Følehornene er hos hannen lidt længere end dækvingerne, hos hunnen ca. så lange som dækvingerne. Pronotum er ca. så langt som bredt, lidt længere hos hannen end hos hunnen, bag forranden og foran bagranden med en tværfure. Punkturen er fin og tæt. Dækvingernes spidser har et tandformet yderhjørne. Dækvingerne er hos hannen smallere og stærkere tilsmalnet bagud end hos hunnen.
:Vil muligvis kunne forveksles med hannen af Rød blomsterbuk (Stictoleptura rubra), som også har sort pronotum, men den adskilles let ved at have lyse skinneben og delvist lyse fødder.
Gul blomsterbuk (Pseudovadonia livida) kan ligne hannen af Blodrød blomsterbuk, men adskilles let ved at mangle sort dækvingespids samt ved at have bredere, mere svagt tilsmalnede dækvinger, der bagtil er helt afrundede.
Endelig vil også hannen af Sortsømmet blomsterbuk (Stenurella melanura) kunne forveksles, men den adskilles let ved også at have sort søm samt smallere og mere tilsmalnede dækvinger.
Udbredelse
:Kendt fra Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. I Jylland er der kun enkelte fund, og fra Fyn kun fund før 1960. I Nordøstsjælland og på Lolland-Falster er arten almindelig.
Hvornår ses den?
:Maj-august, især juni-juli.
Tidsmæssig fordeling
af Blodrød Blomsterbuk baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
