:Længde: Hanner bliver ca. 4 mm i længde, hunner bliver ca. 5 mm. Hvælvet og ellipseformet bille. Cephalon(hovedet), thorax(brystpartiet) og dækvingerne (dækker for flyvevinger, og abdomen) er gullige med 22 symmetrisk fordelte, sorte pletter (Younes et al. 2015). Observeres jævnligt i Danmark, og er meget nem at artsbestemme ved at tælle antallet af pletter.
:Æggene er hvid-gullige og lægges primært i samlinger på undersiden af blade. Samlingerne varierer fra 2 til 16 æg, og længden af hvert æg er ca. 1 mm. Lige inden klækning får æggene en mere grålig farve. Larve og puppestadiet er ligeledes gullig med sorte pletter, men lige efter klækning er larven grålig med sorte pletter. Larver er ca. 2 mm ved klækning og vokser op til 6 mm inden forpupning. Pupper er 3 gange 2 mm i størrelse (Younes et al. 2015). Pga. farveligheden mellem larve og voksen stadierne klassificeres arten som en monomorf, hvor andre mariehønearter varierer mere i farver mellem larve stadie og voksenstadie (Yourtsever et al. 2000).
Hunner er både længere og tungere end hanner ved voksenstadiet. I et studie fra Jordan blev det rapporteret at larverne klækker i april og voksenstadiet dør i november (Younes et al. 2015).
Som den eneste af mariehønsene fouragerer den toogtyveplettede mariehøne kun på svampefamilien meldug, som parasiterer planter. Både i larve og voksenstadiet er meldug den primære fødekilde, og det er observeret at tætheden af billen øges i takt med øget biomasse af meldug. Arterne af meldug der fourageres på varierer og det samme gør planterarterne, hvor svampene findes (Younes et al. 2015, Yourtsever et al. 2000).
Levested
:Områder hvor der findes planter, som der vokser arter af meldug på.
Younes, G. H., Ahmed, M., and Ali, N. 2015. Morphological, Biological and Ecological Studies of the Mycophagous Ladybird Psyllobora vigintiduopunctata L. (Coleoptera: Coccinellidae) on Powdery Mildew Fungi in the Coastal Region of Syria. Jordan Journal of Agricultural Sciences, Volume 11, No. 2
Yurtsever, S. 2000. A Preliminary Study on the Ladybirds (Coleoptera: Coccinellidae) of Edirne in North-Western Turkey. Turkish Journal of Zoology, 25, pp. 71-75
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
