Kroppen er sort, dog er pronotum og bagkroppen ofte delvist brunlige. Dækvingerne, benene og følehornene er rødlige.
3. følehornsled er tydeligt længere end 2. led. Hovedet, pronotum og dækvingerne er omtrent lige brede. Hovedet er aflangt. Halsen er mindst halvt så bred som hovedet. Pronotum har 2 længdepunktrækker med hver 3 punkter og derudover nogle spredte punkter ved forhjørnerne. Dækvingerne er ret kraftigt og spredt punkterede. Dækvingesømmene er rette og støder sammen på normal vis. Sømstriber mangler eller er højst svagt antydede. Bagskinnebenene er tornede.
:Slægtens to andre arter, Othius angustus og subuliformis adskilles let ved at have brune eller brungule dækvinger og mindre størrelse (maks 6 mm). O. angustus har i øvrigt rødgult pronotum.
Megalinus glabratus, Gauropterus fulgidus og Xantholinus tricolor er også mørke med rødlige dækvinger, men hos disse er dækvingesømmene buede og den ene dækvinge er placeret delvist oven på den anden. Derudover er hovedets og pronotums form samt punktur anderledes hos disse arter.
Flere arter i slægten Lathrobium kan ligne overfladisk (se f.eks. Lathrobium fulvipenne), men de har kraftigere ben, længere følehorn, tydelig punktur på pronotum, anderledes hovedform mm.
I slægterne Quedius og Philonthus er der flere sorte arter med rødlige dækvinger, men de er væsentligt bredere og adskiller sig på mange andre punkter. De bør derfor ikke kunne forveksles.
Udbredelse
:Arten er almindelig og kendt fra alle dele af landet.
Hvornår ses den?
:Kan findes året rundt.
Tidsmæssig fordeling
af Othius punctulatus baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
