:Længde: 3,5-5 mm. Benene og følehornene er rødgule. Hovedet er hvidt med bagtil sort tegning, kun sjældent er den hvide farve reduceret til små pletter ved øjnenes inderrand. Pronotum er hvidt med sort tegning bestående af normalt 2 tætstillede pletter på midten og 3 pletter ved bagranden, hvoraf den midterste ofte mangler. Undertiden er der også en plet ved hver siderand. Pronotums pletter kan hos de mørkeste eksemplarer være sammenhængende i en sådan grad, at kun side- og forranden er efterladt hvide. Dækvingernes grundfarve er oftest orange, men kan også være mere gul eller rødlig. Dækvingerne kan helt mangle sorte pletter, men har normalt i alt 8 til 12 pletter, hvoraf 6 pletter typisk er placeret i en tværrække omkring midten og 1 er placeret ved skulderen. Øvrige pletter, hvis sådanne er til stede, er placeret bag midten ved dækvingesømmen samt bag midten ved sideranden og danner således en tværrække på i alt 4 pletter. Ofte er pletterne sammenflydende således at den orange grundfarve efterlades som pletter. De mørkeste eksemplarer har sorte dækvinger med en plet foran midten på hver dækvinge, som strækker sig til sideranden, hvorfra den normalt fortsætter til skulderen.
Kroppen er bredt oval og pronotums bagrand er ikke randet. Dækvingerne har ofte en ophøjet og buet tværfold foran spidsen.
:Der hvor man skal være mest varsom, er ved eksemplarer med få eller ingen dækvingepletter, da de ligner Harlekinmariehøne meget. Det anbefales at sammenligne arterne på ovenstående link under bestemmelsen.
Mørke eksemplarer af Harlekinmariehøne adskilles ved at den forreste røde dækvingeplet er anderledes formet og normalt ikke strækker sig til sideranden. Mørke eksemplarer har desuden typisk sorte ben i modsætning til Tiplettet Mariehøne. Lyse eksemplarer af Harlekinmariehøne har normalt mange flere dækvingepletter end Tiplettet Mariehøne, men den forekommer også i en udgave med reducerede dækvingepletter, som ligner Tiplettet Mariehøne en hel del. Sådanne eksemplarer kan adskilles ved at være større (over 5 mm), lidt bredere og ved at have tværgående køl bagerst på dækvingerne. Derudover fortsætter hovedets hvide tegning længere tilbage i den sorte tegning bagtil på hovedet end hos Tiplettet Mariehøne.
Gulrød Mariehøne kan også lige meget, men den har normalt flere pronotumpletter, ofte 9 i alt. Den er over 5 mm lang og hovedets tegning er anderledes, idet den hvide tegning på midten fortsætter langt ind i den sorte tegning og der er små sorte pletter fortil på hovedet.
Mørke eksemplarer af Tiplettet Mariehøne kan forveksles med mørke eksemplarer af Toplettet Mariehøne, men den adskiller sig ved at have sorte ben og derudover er dækvingernes forreste røde plet normalt mindre tværbred.
Fireplettet Mariehøne adskilles let ved at både hovedet, pronotum og benene er sorte. Desuden er den bredere
Udbredelse
:Arten er meget almindelig og kendt fra alle dele af landet.
Hvornår ses den?
:Arten findes normalt i sommerhalvåret, men da den overvintrer som voksen, kan man også finde den i visne blade og lignende om vinteren.
Tidsmæssig fordeling
af Tiplettet Mariehøne baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
