Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Peter Krogh
    Foto: Peter Krogh
  • Fotograf: Vagn Christiansen
    Foto: Vagn Christiansen
  • Fotograf: Vagn Christiansen
    Foto: Vagn Christiansen

Atlas

: Fireplettet Ådselbille overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Fireplettet ådselbille bliver 12-15 mm i kropslængde, nogenlunde som sine nære slægtninge blandt de silphide ådselbiller, men hvor disse typisk er ret uanseelige, mat gråsorte dyr, er fireplettet ådselbille en helt anderledes iøjnefaldende art. Som andre ådselbiller er den bred og firskåren men påfaldende flad set fra siden. Forbrystets og dækvingernes grundfarve er lysebrun, og det brede, flade forbryst og de let hvælvede dækvinger er forsynede med en tæt, tydelig punktering. Dækvingerne har tre tydelige lister langs oversiden ud over kant og sømlisten. Selve kroppens grundfarve er matsort og let skinnende. Der er fine hår på hovedets overside og langs scutellums basis, men ellers er kroppens overside stort set ubehåret. På forbrystet er der en bred, næsten kvadratisk sort aftegning, og dækvingerne bærer to karakteristiske sorte pletter hver, en oppe ved forreste rand, og en bagude nærmest over bagbenene. Disse pletter har givet dyret sit navn, og findes ikke på nogen anden dansk ådselbille.

Forbrystet er bredt afrundet bagerst med en let udadvendt rand, og punkteringen er tættere i midten end langs siderne. Det har nogle karakteristiske buler bagude, der følger den sorte aftegning. Også dækvingernes pletter er let hævede i forhold til resten af dækvingen. Det store, brede, nærmest trekantede scutellum er ligeledes sort. Hovedet er sort med lange, let kølleformede antenner og ret store, sortfarvede eller gråsorte og udstående øjne. Dyrene har efter alt at dømme et udmærket syn, en tilpasning til, at jage mindre, levende bytte som nævnt nedenfor. Kæberne er aflange og ret smalle, endnu en tilpasning til aktiv jagt, og denne kæbeanatomi adskiller fireplettet ådselbille fra sine nære slægtninge. Kroppens underside og benene er også sorte, men langs føddernes undersider er der fine, gulbrune hår, et karaktertræk, der også adskiller fireplettet ådselbille fra sine nære slægtninge.

Fireplettet ådselbille er kun lettere kønsdimorf. Hanner er normalt en smule mindre end hunner, men den tydeligste forskel ses i benenes anatomi. Hos hanner er første og andet benpars fodled let udvidede, men et tydeligere karaktertræk ses i tredje benpars skinneben. Hanners skinneben er tydeligt buede, formentlig en tilpasning til, at skulle gribe om den brede, flade hun under parring, mens hunners skinneben er nærmest lige. Hannens skinneben på andet benpar er også let krumme, men det kan være en svær adskillelseskarakter, for hunnens er ofte også let krumme, dog normalt mindre, end det ses hos hannen.

Fireplettet Ådselbille
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Stevns

Variation

: Arten varierer generelt ikke meget, men der kan være en vis variation i pletternes størrelse, udseende og placering ligesom forbrystets og dækvingernes brunlige grundfarve kan variere fra nærmest gulbrun til karamelfarvet.

Forveksling

: Den flade krop og den brune farve med den brede, sorte stribe langs forbrystet og de fire, iøjnefaldende sorte pletter på dækvingerne gør fireplettet ådselbille umiskendelig, og den kan ikke med rimelighed forveksles med nogen anden dansk bille.

Udbredelse

: Fireplettet ådselbille er vidt udbredt i Europa, men er absolut ikke lige almindelig overalt. I Sydsverige og Danmark samt en række Mellem- og Sydeuropæiske lande er den relativt vidt udbredt, uden dog at være decideret talrig, mens den i Finland er langt sjældnere, og er en fredet art. I Frankrig og Storbritannien er den mere lokalt forekommende, og er visse steder beskyttet af lokale fredningsbestemmelser. Den mangler efter sigende i Portugal, selvom den er relativt almindelig mange steder i Spanien. Fireplettet ådselbille er en art, der er hjemmehørende i lavlandets løvskovsområder og især egebevoksninger, og den er generelt fraværende i bjergegne og forekommer ikke i nåleskov.

I Danmark er den primært udbredt i de østlige egne, men er ret lokalt forekommende, og generelt må den for landet som helhed siges at være ikke almindelig. Arten er tydeligvis tilknyttet løvskovsområder i landskaber formet under seneste (Weichsel) istid, mens den er langt mere sparsom eller simpelthen fraværende i det meste af Nord- og Vestjylland. Da dyrene er primært trælevende, kan de sagtens være overset visse steder, men den generelle udbredelse vil der givetvis ikke kunne rykkes meget ved på grund af Nord- og Vestjyllands jordbunds- og floraforhold. Den synes at være særlig talrig i Nordøst- og Sydsjælland og Lolland-Falster. Den danske rødliste vurderer, at den danske bestand er stabil, og arten regnes ikke som truet.

Fireplettet Ådselbille - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Fireplettet ådselbille er er forsommerdyr, der hovedsagelig er fremme i maj-juni måned, men i varme forår kan man finde den allerede fra sidst i april. Meget sene eksemplarer kan findes til begyndelsen af juli.

Tidsmæssig fordeling

af Fireplettet Ådselbille baseret på Naturbasens observationer:
Fireplettet Ådselbille - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Fireplettet Ådselbille - månedlig fordeling

Biologi

: Selvom fireplettet ådselbille er og kaldes en ådselbille, er den ikke ådsellevende som sine nære slægtninge indenfor silphiderne, f.eks. mørk ådselbille (Silpha obscura) eller kornet ådselbille (S. tristis). Silphiderne forefindes normalt på jorden, hvor de kravler omkring på eller under ådsler eller flyver omkring i søgen efter ådsler, men nogle er dog anderledes, f.eks. snegleådselbille (Phosphuga atrata), der aktivt jager og æder snegle, som den let kan få sit smalle hoved ind i skallen på. Fireplettet ådselbille er endnu mere mærkværdig, for denne art findes i åbne, soleksponerede skovområder, hvor de voksne biller kravler omkring på træer og buske på jagt efter diverse sommerfuglelarver, som de lever af. De vides dog også at æde f.eks. bladhvepselarver, bladbillelarver, bladlus og andre insekter. Arten er knyttet til blandet løvskov med egetræer, men er særlig glad for deciderede egebevoksninger. Den undgår derimod nålebevoksninger.

Hunnen lægger sine æg enkeltvis i jorden i forsommeren, og larverne vokser hurtigt, og er udvoksede allerede samme efterår. De er sorte og let skinnende, kraftigt segmenterede og hvert segment har en kraftig siderand, der danner store takker ned langs siderne. I modsætning til flere andre ådselbillelarver, der kan ligne meget, er larven af fireplettet ådselbille ikke forsynet med korte hår på oversiden af rygpladerne. Larven har et iøjnefaldende rødbrunt hoved og ret lange, sorte følehorn. Den har seks små øjne på hver side, og har formentlig et udmærket syn. I modsætning til de voksne biller er larverne bundlevende, og findes i skovbunden under kviste og blade, hvor de jager mindre insekter, orme og andre smådyr, men vistnok også ernærer sig af ådsler. Fuldt udvoksede måler de omkring 20 mm, og forpupper sig ud på efteråret. De voksne biller overvintrer i jorden, og kommer frem næste forår.

Levested

: Fireplettet ådselbille er knyttet til løvskovsområder, og synes at have en forkærlighed for egebevoksninger eller blandskov med islæt af eg. Den kan også findes i parker og anlæg og af og til i ældre haver.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Aleksandrowicz, O. & Komosinski, K. (2005): On the fauna of carrion beetles (Coleoptera, Silphidae) of Mazurian Lakeland (north-eastern Poland). I: Skłodowski, J., Huruk, S., Barsevskis, A. & Tarasiuk, S. (Eds): Protection of Coleoptera in the Baltic Sea Region, 147-153. Warsaw Agricultural University Press.

Baena, M., Aguado, L.O., Andujar, C., Navarro, J., Urbano, J.M. & Lencina, J.L. (2011): Nuevas citas espanolas de Dendroxena quadrimaculata (Scopoli, 1772) (Coleoptera, Silphidae). Bol. Soc. Entomol. Aragonesa (S.E.A.). 49: 302.

Borowski, J. (2015): Beetles (Coleoptera) of the Rogow region. Part III-carrion beetles (Silphidae). Intl. Lett. Nat. Sci. 35: 45-49.

Dekeirsschieter, J., Verheggen, F., Lognay, G. & Haubruge, E. (2011): Large carrion beetles (Coleoptera: Silphidae) in Western Europe: a review. Biotech. Agron. Soc. Environm. 15: 435-447.

Duff, A. (2015): Checklist of Beetles of the British Isles. www.coleopterist.org.uk

Hansen, M. (1996): Katalog over Danmarks biller. Entomol. Medd. 64: 1-231.

Hansen, V. (1958): Danmarks Fauna 64. Biller XX: Tillægsbind. G.E.C. Gads Forlag, København: 1-244.

Hansen, V. (1964): Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). Entomol. Medd. 3: 1-506.

Hansen, V. & Henriksen, K. (1922): Danmarks Fauna 26. Biller V: Aadselbiller, stumpbiller m.m. G.E.C. Gads Forlag, København: 1-288.

Koch, K. (1989): Die Käfer Mitteleuropas. Ökologie. Vol. 1. Goecke & Evers, Krefeld, 1-440.

Ljungberg, H., Andren, B., Ehnstrøm, B., Jansson, N., Jonsell, M., Lindeløw, Å., Lundberg, S., Malmquist, A., Nilsson, S.G., Petterson, R.B., Ramquist, T., Wanntorp, H.-E. & Wikars, L.-O. (2010): Rödlistade arter i Sverige 2010. Uppsala: Artdatabanken i samarbete med Naturvårdsverket, 1-41.

Molina, D.M. & Alcubilla, E.G. (2013): Dendroxena quadrimaculata (Scopoli, 1772) nuevo para la provincia de Huesca (Coleoptera: Silphidae). BV News 25: 72-74.

Noreika, N. (2009): New records of rare species of Coleoptera found in Ukmerge District 2004-2005. N. Rare for Lithuania Insect Spec. 21: 68-71.

Pilona, F.P., Valcarcel, J.P. & Rey-Daluz, F. (2002): Catalogo de los Silphidae y Agyrtidae (Coleoptera) de la Peninsula Iberica e Islas Baleares. Bol. Soc. Entomol. Aragonesa (S.E.A.) 30: 1-32.

Ruzicka, J. (2002): Taxonomic and nomenclatorial notes on Palaearctic Silphinae (Coleoptera: Silphidae). Acta Soc. Zool. Bohem. 66: 303-320.

Valcarcel, J.P. & Abuin, J.A.R. (2009): Nuevo registro de Dendroxena qquadrimaculata (Scopoli, 1772) (Coleoptera, Silphidae) para Espana meridional. Arq. Entomol. 1: 16.

Wright, R. (2009): Beginners guide: Silphidae (part 2). Beetle News 1: 5-9.

De senest indberettede arter i Naturbasen: