Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin
  • Fotograf: Jens Søgaard Hansen
    Foto: Jens Søgaard Hansen
  • Fotograf: Klaus Bek Nielsen
    Foto: Klaus Bek Nielsen

Atlas

: Elle-Skovsmælder overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 10-12 mm. Følehornene, hovedet, pronotum og scutellum er sorte. Dækvingerne er brunrøde, den yderste spids ofte mørkere. Benene er sorte eller sortbrune med lysere fødder. Kæbepalperne er sorte eller sortbrune. Oversidens behåring varierer fra at være sort til brungul.

Pronotum er bredere end langt og blankt, bagtil højst med en kort og svag midtfure. Punkturen er ret fin og ret tæt. Siderne er bagtil omtrent parallelle til lidt foran roden.

Dækvingerne er ca. 2,5 gange så lange som pronotum. Stribemellemrummene er fint og spredt punkterede.

Følehornene er savtakkede fra 4. led, 3. følehornsled er ikke tydeligt trekantet og betydeligt længere end 2. led.

Elle-Skovsmælder
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Martin

Forveksling

: Ligner slægtens andre arter med rødlige dækvinger. De fleste af disse har dog mere rent røde dækvinger, dette gælder f.eks. Birke-Skovsmælder (A. pomonae), som ellers ligner en del. Birke-Skovsmælder kan yderligere adskilles ved at kroppen er mere parallelsidet samt ved at have tættere og kraftigere punktur på pronotums sider. Derudover er den gennemsnitligt mindre (8-10,5 mm).

Ege-Skovsmælder (A. hjorti) er den art, der ligner mest. Den kan kendes på at kæbepalperne er rødlige og på at 3. følehornsled er mere trekantet, særligt hos hannen, og kun lidt længere end 2. led. Derudover er pronotums punktur mere tæt. Længde: 8,5-11 mm. Se dette billede, hvor de nævnte karakterer tydeligt ses (pomorum til venstre, hjorti til højre): www.fugleognatur.dk/gallery... .

Gul Skovsmælder (A. nigroflavus) ligner også en del i formen, men har orangefarvede og dermed mere gullige dækvinger, som altid er guldgult behåret. Længde: 9-13 mm.

Tvefarvet Skovsmælder (A. balteatus) forekommer meget sjældent i en udgave med ensfarvede brunrøde dækvinger, som ligner pomorum meget. Den er mindre (7,5-9 mm) og har anderledes formet pronotum. Oversidens behåring er altid sort.

Udbredelse

: Den er kendt fra alle dele af landet, men den er ikke almindelig, især ikke i den vestlige halvdel af Jylland.
Elle-Skovsmælder - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Kan findes året rundt undtagen fra midt i juli til starten af september.

Tidsmæssig fordeling

af Elle-Skovsmælder baseret på Naturbasens observationer:
Elle-Skovsmælder - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Elle-Skovsmælder - månedlig fordeling

Biologi

: Findes i mange forskellige træer, især i rødmuldet ved af rød-el, men den kan også findes i bøg, eg, birk og fyr.

Larvens udvikling er flerårig. Larvens føde består dels af nedbrudt plantematriale og dels af rov, f.eks. andre billelarver. Den forpupper sig i sensommeren eller efteråret. Det voksne dyr klækkes i løbet af efteråret og overvintrer herefter i puppekammeret, hvorefter det kommer frem maj-juni. Her kan arten blandt andet findes på blomster af f.eks. hvidtjørn.

Levested

: I ældre løvskove eller i nærheden heraf, men den er ikke så kræsen som mange af slægtens andre arter. Findes ofte i ellesumpe, da det er en af de få skovnaturtyper, som ofte har store mængder af dødt ved. Dette skyldes primært at ellesumpene ikke har været dyrket lige så hårdt som meget af vores øvrige skov.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Hansen, Victor, 1966. Danmarks Fauna 74 Biller XXIII. Smældere og pragtbiller. G. E. C. Gads forlag, København.

De senest indberettede arter i Naturbasen: