:Længde: 2,8-3,8 mm. Kendetegnet ved de metalblå dækvinger i kombination med den ellers helt rødgule krop.
Følehornene er relativt lange, hos hannen lidt længere end dækvingerne, hos hunnen lidt kortere. Pronotum er lidt smallere end dækvingerne over skuldrene og har bagtil en kraftigt tværfure, der i hver side af begrænset af en kort længdefure. Pronotum er i desuden glat med kun meget fin og utydelig punktur. Dækvingerne med regelmæssige punktrækker, som bliver svagere mod spidsen.
:Dækvingerne kan variere mellem at være metalblå og metalgrønne, sjældent er de næsten helt sorte.
Forveksling
:En ret karakteristisk bladbille. Bør ikke kunne forveksles med andre arter end den sjældne Neocrepidodera femorata, som dog let adskilles ved at have sorte lår.
Udbredelse
:Kendt fra alle landsdele pånær Vestjylland, Nordjylland og Bornholm.
Hvornår ses den?
:Primært maj-august.
Tidsmæssig fordeling
af Derocrepis rufipes baseret på Naturbasens observationer:
:Lever på arter af vikke, især Muse-vikke. Også kendt fra fladbælg. Det voksne dyr spiser bladene, mens larven spiser rødderne. Æglægning sker omkring maj.
Levested
:Findes især i skovlysninger, ved åbne skovveje og lignende.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
