Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Frank Overgaard Nielsen
    Foto: Frank Overgaard Nielsen
  • Fotograf: Wolle Badura
    Foto: Wolle Badura
  • Fotograf: Lene Christensen
    Foto: Lene Christensen

Atlas

: Rødbenet Møgbille overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 7-13 mm. En stor møgbille, som - når man ser bort fra benene - umiddelbart minder ganske meget om en gang "kidneybønner i tomatsovs". Arten er ensfarvet kaffebrun, dog er ben og antenner en tak lysere. Den er aflang, ganske parallelsidet eller cylinderformet og med lange dækvinger. Som hos andre gødningsbiller er benene ganske kraftige. Et godt kendetegn er, at scutellum er ganske kort, kun ca. 1/8 af dækvingernes længde.
Rødbenet Møgbille
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jonas Lutz

Variation

: Farvenuancen kan variere, ligesom der er en væsentlig størrelsesforskel - formentlig afhænger denne af forholdene under larveudviklingen.

Forveksling

: Alene p.g.a. størrelsen er der ikke mange forvekslingsmuligheder. Stor møgbille (Aphodius fossor) er den nærmeste, men denne er normalt blankt sort og har et meget større scutellum.

Udbredelse

: Rødbenet møgbille er udbredt og almindelig over hele landet.
Rødbenet Møgbille - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten ses normalt fra midt på sommeren og hen på efteråret.

Tidsmæssig fordeling

af Rødbenet Møgbille baseret på Naturbasens observationer:
Rødbenet Møgbille - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Rødbenet Møgbille - månedlig fordeling

Biologi

: Rødbenet møgbille findes normalt i gødning, specielt er kolorte populære, og tilsyneladende er den ikke så sårbar over for brug af ormemidler m.v.

Den voksne bille ses normalt hen på sommeren, og normalt noget senere end Stor møgbille, formentlig fordi Rødbenet møgbille først skal igennem et puppestadium oven på vinteren, mens Stor møgbille allerede er voksen, når foråret kommer.

Rødbenet møgbille lægger æg i kolorte. Da det sker sent på sæsonen, ofte langt hen på efteråret, er omsætningen i gødningen meget hurtig, og mange billelarver når slet ikke at udvikle sig, inden lorten er helt omsat.

Overvintring finder sted som præpuppe, altså et ubevægeligt larvestadium umiddelbart inden puppestadiet.

Levested

: Rødbenet møgbille findes talrigt i kogødning og ses iflg. min erfaring oftere end Stor møgbille i helt friske lorte. De to arter optræder dog hyppigt sammen
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Hansen, V. & K. Henriksen: Biller VI - torbister. Danmarks Fauna 29. København, 1925

De senest indberettede arter i Naturbasen: