Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Morten Kofoed-Hansen
    Foto: Morten Kofoed-Hansen
  • Fotograf: Ruth Ahlburg
    Foto: Ruth Ahlburg
  • Fotograf: Peter Christensen
    Foto: Peter Christensen

Atlas

: Smal Kornsmælder overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 6,5-8 mm. Hovedet er sort eller sortbrunt. Pronotum er brunligt med et mere eller mindre udbredt mørkt midtparti. Dækvingerne er gulbrune med en sort sømstribe. Hele oversiden er fint gulligt behåret. Benene og følehornene er gullige, sidstnævnte dog ofte mørkere mod spidsen.

Følehornene er lange og slanke, alle led er længere end brede. 1. bagfodsled er ca. så langt som 2. og 3. led tilsammen. Pronotum er ca. så langt som bredt med ret fin og tæt punktur. Siderne (ekskl. baghjørnerne) er indtil lidt bag forhjørnerne omtrent parallelle. Baghjørnerne er ret korte og spidse samt lidt udadrettede. Dækvingerne er ikke eller kun lidt bredere end pronotum.

Smal Kornsmælder
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Brian Willum Petersen

Forveksling

: Kan især forveksles med Agriotes acuminatus. Den har normalt ensfarvede dækvinger, men kan også være mørkere langs sømmen, omend ikke lige så tydeligt som hos typiske eksemplarer af Smal Kornsmælder. Den kan adskilles ved at have kortere følehornsled og ved at dækvingerne er mere udvidede på midten. Pronotum er normalt mørkt helt ud til side- og forranden.

Almindelig Marksmælder (Adrastus pallens) adskilles let ved at have bredere pronotum, som er sort helt ud til sideranden. Desuden er den noget mindre (4,2-5 mm).

Sortstribet Busksmælder (Athous vittatus) har ofte også en sort sømstribe, men her er pronotum helt anderledes formet med blandt andet meget kortere og mindre spidse baghjørner.

Udbredelse

: Arten er fundet i alle landsdele og er almindelig
Smal Kornsmælder - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: April-juli. Mest talrig i maj-juni.

Tidsmæssig fordeling

af Smal Kornsmælder baseret på Naturbasens observationer:
Smal Kornsmælder - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Smal Kornsmælder - månedlig fordeling

Biologi

: Larven kan leve både i jord og i dødt ved, hvor den primært ernærer sig af plantemateriale. Forpupningen finder sted i juli-august. Det voksne dyr overvintrer herefter i puppelejet.

Levested

: Primært tilknyttet skov, men kan også findes i lysåbne naturtyper.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Hansen, Victor, 1966. Danmarks Fauna 74 Biller XXIII. Smældere og pragtbiller. G. E. C. Gads forlag, København.

Den danske rødliste:

bios.au.dk...

De senest indberettede arter i Naturbasen: