:Længde: 3,5-4 mm. Hovedet og bagkroppen er sorte, undtagen rygleddenes bagrande, som er lidt lysere. Pronotum og dækvingerne er gullige, sidstnævnte dog med sort scutellarparti. Benene og følehornene er gullige, sidstnævnte oftest med brunlig yderste halvdel.
Hovedet og pronotum er ubehårede. Pronotum er lidt bredere end dækvingerne. Dækvingerne er ret kraftigt punkterede og mangler tværlinjet mikroskulptur, langs siden med korte og utydelige børster. Bagkroppen er langt tilspidset med tydelige sidekanter.
:Pronotums og dækvingernes farve kan også være mere rødlig.
Forveksling
:Den sjældnere Tachyporus pallidus er den største forvekslingmulighed. Den ligner meget, da den heller ikke har sorte siderande på dækvingerne. Den er mindre (2,5-3,2 mm), har slankere følehorn og lidt smallere pronotum. Derudover fortsætter dækvingernes sorte scutellarparti normalt længere ned af dækvingesømmen og bagkropsleddenes lysere bagrand er oftest bredere. To nøglekarakterer for arten, som nævnes i Danmarks Fauna, er at dækvingerne er meget fint punkterede og har tværlinjet mikroskulptur, men for at kunne anvende disse karakterer, skal man have dyret under lup, da det kræver en del forstørrelse.
Den sjældne Lamprinodes saginatus ligner også meget, men den har sammentrykte følehorn således at følehornene fra den ene side fremstår meget smalle, og fra den anden side meget brede. Derudover er den større (4-5 mm) og dækvingernes sider har meget længere børster end Gulvinget Agerrovbille.
Tachyporus chrysomelinus og T. dispar ligner ved første øjekast, men de adskilles let ved at dækvingernes siderande i hvert fald fortil er tydeligt sorte.
Udbredelse
:Arten er meget almindelig og kendt fra alle landsdele.
Hvornår ses den?
:Arten kan findes året rundt.
Tidsmæssig fordeling
af Gulvinget Agerrovbille baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
