Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Hjalte Kjærby
    Foto: Hjalte Kjærby
  • Fotograf: Hjalte Kjærby
    Foto: Hjalte Kjærby
  • Fotograf: Hjalte Kjærby
    Foto: Hjalte Kjærby

Atlas

: Rød Gæsterovbille overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Lomechusa paradoxa er en af vores tre ægte gæsterovbiller. Den måler 4-5 mm, og har som sine slægtsfæller en flad overside og hvælvet underside. Hele kroppen er generelt rustrød, med undtagelse af et sort bånd på tværs af bagkroppen, sort tegning bagerst på pronotum, samt sort hoved. Pronotum er ret bredt, og kun svagt indsnævret fremefter. Baghjørnerne er tilspidsede, men kun svagt udtrukne. Pronotums overside bærer to tydelige fordybninger.

På bagkroppens forreste halvdel findes en række gule hårduske på bagkropsleddenes sidekanter. De står i forbindelse med et kirtelsystem, og spiller en vigtig rolle i billens interaktioner med værtsmyrerne (Rød/Brun Slavemyre (Formica rufibarbis/cunicularia) om sommeren og stikmyrer (Myrmica sp.) om vinteren).

Rød Gæsterovbille
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Hjalte Kjærby

Variation

: Bagkroppens farve kan udvise variation.

Forveksling

: I Danmark er den langt mere almindelige Lomechusa emarginata den eneste oplagte forvekslingsmulighed. Denne art har dog en meget anderledes pronotumform. Her tilsmalnes pronotum kraftigt fremefter, og baghjørnerne er kraftigt udtrukne. Derudover er 3. antenneled på emarginata væsentligt kortere (en halv gang længere end bredt) end på paradoxa (dobbelt så langt som bredt). Lomechusa emarginata yngler hos Sort Slavemyre (Formica fusca).

I vores nabolande findes den meget lignende Lomechusa pubicollis, hvis pronotumform minder meget om paradoxa. Denne art er dog større, med et væsentligt bredere pronotum. Derudover har bagkropsleddene på pubicollis en svagere punktering, men kraftigere behåring. Antennerne er derudover en smule kortere. Lomechusa pubicollis har sine nærmeste kendte bestande i Holstein og Halland, og er meget forventelig for Danmark. Den yngler hos skovmyre-arter (Formica rufa/polyctena).

Slægten Lomechusoides kendes på de meget kraftigere ben med gule hårduske, samt at de gule hårduske på bagkroppen udover sidekanterne også findes langs bagkropsleddenes bagkant.

Udbredelse

: Lomechusa paradoxa er meget sjælden i Danmark. Nye fund kendes kun fra Nordvestsjælland (Klintebjerg og Klint Bakker i Odsherred, samt Kongstrup Klint og Vindekilde på Røsnæs), samt Præstegårdsbakkerne i Vendsyssel.

I gammel tid er arten fundet på flere jyske (Hammer Bakker, Restrup, Esbjerg, Eisbøl ved Haderslev) og sjællandske lokaliteter (Brede, Ørholm, Jægerspris, Hornbæk).

Arten er uden tvivl sjælden i Danmark, men sandsynligvis overset grundet den skjulte levevis. I Sverige og England er arten ligeledes sjælden. I Europa syd for os er arten generelt den almindeligste gæsterovbille efter Lomechusa emarginata.

Rød Gæsterovbille - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: I efteråret og det tidlige forår ses den hos stikmyrer. Fra slutningen af marts og sommerhalvåret over hos Rød eller Brun Slavemyre.

Tidsmæssig fordeling

af Rød Gæsterovbille baseret på Naturbasens observationer:
Rød Gæsterovbille - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Rød Gæsterovbille - månedlig fordeling

Biologi

: Lomechusa paradoxa er en yderst avanceret myrmekofil. Slægten Lomechusa udmærker sig ved at vandre mellem forskellige arter af myrer, en Formica-ynglevært og en Myrmica-overvintringsvært. Hver Lomechusa-art er meget værtsspecifik hvad angår deres Formica-vært, mens alle Myrmica-arter benyttes som overvintringsværter. I paradoxas tilfælde er yngleværten Rød/Brun Slavemyre (Formica rufibarbis/cunicularia). I sjældne tilfælde kan den træffes hos Blodrød Rovmyre (Formica sanguinea) og Amazonemyre (Polyergus rufescens), men kun når Rød og Brun Slavemyre her holdes som slave.

L. paradoxa yngler hos enten Rød eller Brun Slavemyre i sommerhalvåret. Her fodres billerne og deres larver af myrerne via trophallaxis (mund-til-mund overførsel), præcis som myrerne fodrer hindanden. Derudover lever billerne af myrernes æg og larver.

Når næste generation af biller klækkes over sommeren og efteråret, emigrerer de fra slavemyrernes rede og overvintrer hos en art af stikmyre (Myrmica sp.), hvor de ligeledes passes, plejes, og fodres af myrerne. Det vides ikke hvorfor arter i Lomechusa-slægten har to værtsmyrer. Det er blevet foreslået at det skyldes at stikmyrerne har yngel i reden året rundt, mens slavemyrerne overvintrer uden yngel. Ved at overvintre hos stikmyrer sikrer billerne sig en fødekilde i form af æg og larver.

Evolutionært set er forholdet til Formica opstået først. Både Lomechusa, Lomechusoides, og den nordamerikanske Xenodusa yngler hos Formica. Sidenhen har Lomechusa udviklet et forhold til Myrmica, og Xenodusa til Camponotus, hvor de overvintrer. Lomechusoides har fortsat kun en enkelt Formica-vært, hvor de både yngler og overvintrer.

Levested

: Lomechusa paradoxa er, som sine værtsmyrer Rød og Brun Slavemyre, i høj grad knyttet til tørre, sandede naturtyper som overdrev, heder og kystskrænter. Grundet dens Formica-værters habitatkrav er Lomechusa paradoxa's stikmyre-vært ofte Hedestikmyre (Myrmica sabuleti), der er vores almindeligste stikmyre i tørbundsnatur.

De senest indberettede arter i Naturbasen: