:Længde: 3-4 mm. Kendelig ved den runde form og den rødbrune eller rødgule krop med normalt ialt 24 pletter på dækvingerne.
Følehornene og benene er rødgule. Hovedet er rødbrunt, ofte lidt mørkere på midten. Pronotum har ofte en sort plet på midten og undertiden en plet på hver side. Dækvingerne pletter er meget varierende og kan helt mangle, eller omvendt være sammenflydende således at kun små partier af den rødbrune grundfarve er synlig.
:Vingeløs mariehøne (Cynegetis impunctata) er den eneste art der kan ligne, men den adskilles let ved at have helt sort hoved og mørke lår og skinneben.
Udbredelse
:Arten er fundet i alle landsdele og er almindelig.
Hvornår ses den?
:April-november, især september-oktober
Tidsmæssig fordeling
af Fireogtyveplettet Mariehøne baseret på Naturbasens observationer:
:Tilknyttet en lang række planter, primært af Nellikefamilien og Ærteblomstfamilien. Der er dog uenighed om hvad føden består af. Nogle kilder angiver at den lever af selve planterne, mens andre angiver at den lever af meldugsvampe på de nævnte værtsplanter.
Levested
:Kan både findes i løvskove og i åbne naturtyper som enge, overdrev mm. Kan også findes på dyrkede marker.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
