Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Eva Olsen
    Foto: Eva Olsen

Atlas

: Agabus bipustulatus overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: En 9.5 – 11.5 mm lang bille. Kroppen er oval, delvist affladet, særligt bagtil, og der kan være en svag indsnævring ved forreste kropsled (pronotum). Dækvinger, pronotum og hoved er ensfarvet sort. De trådformede antenner er gulbrune, undtagen den yderste del af det terminale led, der er sort. Benene er brune og det forreste benpar er lidt lysere end de andre. Toppen af benledende (profemur, tibia og tarsi) er rødlige. Dækvingerne og pronotum er dækket af artsspecifikke mikrostrukturer med smalle, aflange netmasker der er 6 gange så lange som brede. Disse er mere fremtrædende på hunnerne end på hannerne og gør at disse fremtræder matte mens hannerne er skinnende. Hos hannerne danner nogle af sansehårende(setae) på de ydre fodled (pro- og mesotarsa) en form for sugeskiver til at fastholde hunnen under parringen.
Agabus bipustulatus
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Wolle Badura

Variation

: Der kan være en del farvevariation blandt de voksne dyr, fra helt sorte over i mere brune eller rødlige individer. Derudover er der også to forskellige økotypiske morfer. Lavlands formen har fuldtudviklede vingemuskler der gør den til en god flyver, som kan migrere over lange afstande der adskiller populationer. Højlandsformen har derimod kraftigt reducerede vingemuskler der gør den ude af stand til at flyve. Denne form er derfor meget begrænset i sin spredning, og spredes primært passivt med vandstrømmene og det er derfor usandsynligt at den kan sprede sig til andre bjergtoppe. På grund af den store forskel på de to former, hersker der tvivl om højlandsformen i virkeligheden er sin egen art Agabus solieri, men indtil videre anses de for at være samme art.

Forveksling

: Der er mange forvekslings muligheder inden for Agabus slægten, men A. bipustulatus kan altid kendes på de artsspecifikke mikrostrukturer.

Udbredelse

: Arten er på globalt plan registreret fra lokaliteter i hele Europa og dens udbredelsesområde strækker sig syd på til det nordlige Afrika og Lille-asien og øst over til det sydvestlige Sibirien og nordvestlige Kina og er i Danmark blevet registreret fra mere end 500 lokaliteter i hele landet siden 1960.
Agabus bipustulatus - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: De voksne biller og det sidste larvestadie kan ses året rundt.

Tidsmæssig fordeling

af Agabus bipustulatus baseret på Naturbasens observationer:
Agabus bipustulatus - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Agabus bipustulatus - månedlig fordeling

Biologi

: De fleste af vandkalvens livsstadier foregår i ferskvandsmiljøer. Men selvom de er vandlevende, så er de ikke i stand til at trække vejret under vand, og derfor ser man ofte vandkalve ligge med bagenden i vandskorpen. De voksne vandkalve har et luftreservoir mellem bagkroppen(abdomen) og dækvingerne, hvor de kan opbevare luft og de kan derfor opholde sig længe under vand. Arten er atypisk for slægten idet den ikke er begrænset til at lægge æg i foråret, men kan lægge æg året rundt, og kan overvintre både som larve og voksen (imago). Derfor er der også muligt at finde alle udviklingsstadier det meste af året. Æggene lægges enkeltvis på vandplanter, hvor de fastgøres med et stærkt sekret. De er meget udsatte for prædation, og parasitæres ofte af snyltehvepsen Caraphractus cinctus. Æggene klægger efter ca. 14 dage og larverne gennemgår herefter tre stadier før de kravler på land og forpupper sig. Hvor længe de er i larvestadiet afhænger af hvornår æggene er lagt, da de ikke kan overvintre som pubbe. Både larverne og de voksne er rovdyr, og jager primært små vandlevende insekter og krebsdyr. Larverne, der kan blive ca. dobbelt så lange som de voksne vandkalve, kan også tage større bytte som haletudser eller guldsmedenymfer. Voksne individer er også observeret tage større bytte i flok. De fanger deres bytte ved at jage deres kraftige kindbarker(mandibler) ind i dyret og sprøjte en gift ind som opløser dyret, herefter suger den det opløste indre ud via kanaler i kindbarkerne og efterlader den tomme hud/skal (exoskelet). Billerne menes at kunne blive 2-3 år gamle og hunnerne kan lægge æg i al den tid de er kønsmodne. Det er lidt uklart hvornår de bliver kønsmodne, men det menes at være ca. 2-3 måneder efter de kommer ud af pubben.

Levested

: A. bipustulatus er en ferskvandsart der kan leve i et bredt spektrum af biotoper. Den foretrækker generelt stillestående vand i form af søer, vandhuller, sumpskov, moser og rørsumpe, men kan også træffes i rindende vand. Lavlands formen spreder sig hurtigt ved at flyve, hvor det ikke er ualmindeligt at de bliver tiltrukket af lys eller metallisk maling på biler.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
• Drotz, M. K., Saura, A. og Nilsson, A.N., 2001. The species delimitation problem applied to the Agabus bipustulatus complex (Coleoptera, Dytcidae) in north Scandinavia, Biological Journal of the Linnean Society, vol. 73, issue 1, side 11-22
• Drotz, M.K., Brodin, T., Saura, A., Giles, B.E., 2012. Ecotype Differentiation in the Face of Gene Flow within the Diving Beetle Agabus bipustulatus (Linnaeus, 1767) in Northern Scandinavia, PLoS ONE 7(2): e31381. doi.org...journal.pone.0031381
• Howe,W.J., 2008, Variation in both male and female secondary sexual characters in the diving beetle, Agabus bipustulatus (L.)(Coleoptera: Dytiscidae), The Plymouth student scientist, vol. 1 No.2
• Jackson, D.J. 1958. Egg-laying and egg-haching in Agabus bipustulatus L.,with notes on oviposition in other species of Agabus (Coleoptera:Dytiscidae), Ecological Entomology, vol.110, issue 3, side 66-70
• Rosa, G.M., Laurentino, T., Madeira, M., 2012. Field observation of foraging behavior by a group of adult diving beetles Agabus (Gaurodytes) bipustulatus preying on an adult Lissotriton boscai, Entomological Science, vol.15, issue 3, side 343-345

De senest indberettede arter i Naturbasen: