:Længde: 4,8-6 mm fra dækvingespidsen til øjnenes forrand. Benene er sorte med brunlige skinneben, lårene har delvist hvid skælklædning. Følehornene er sorte. Snuden er lang og slank, stærkt krummet hos hannen lidt kortere og bredere. Pronotum er bredere end langt, fortil tydeligt mere tilsmalnet end fortil, set i profil stærkt hvælvet. Siderne har hvidgrå skælklædning, midten er sort. Dækvingernes sider og spids har hvidgrå skælklædning, den øvrige del er sort med enkelte hvidgrå pletter. Der er tydelige punktstriber, de afvekslende stribemellemrum er stærkere hvælvede med enkelte sorte knuder.
:Sjældent kan kroppen have mere udbredt grålig skælklædning
Forveksling
:Adskilles let fra andre arter ved kroppens farvetegning. Dog kan Ellesnudebille (Cryptorhynchus lapathi) overfladisk ligne, men den adskilles blandt andet ved at have sorte børsteknipper på pronotum og dækvingerne og anderledes pronotumform.
Mere ensfarvede eksemplarer kan ligne slægtens anden art, Grypus brunnirostris, men den adskilles let ved at have helt rødbrune ben og følehorn. I øvrigt er den mindre og måler kun 3,2-4 mm.
Udbredelse
:Arten er fundet i alle landsdele og er almindelig.
Hvornår ses den?
:April-august.
Tidsmæssig fordeling
af Padderokkesnudebille baseret på Naturbasens observationer:
:Den lever på arter af padderok (Equisetum sp.). Larven lever formentlig i den nederste del af stænglen og i rodhalsen, hvor forpupningen antageligvis også finder sted. Det voksne dyr overvintrer i puppelejet og kommer frem til foråret.
Levested
:Primært fugtige lokaliteter med forekomst af foderplanterne.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
